Pennevenner

Pennevenner
Pennevenner

I sommerferien kom min Astrid og bad mig hjælpe hende med at finde en penneven. Jeg bad hende lige gentage en gang eller fem. Astrid har ikke brudt sig synderligt om skolen, og har aldrig brudt sig om dansktimerne. Hun har dog altid været glad for at skrive gentagelser. For eksempel alle vores navne i sirlige rækker på 15 papirer, tallene fra 1-1000, hele registret fra H.C Andersens samlede eventyr osv. Men med de kampe vi har haft med hende om skrivning, læsning og dansklektier havde jeg ALDRIG troet at hun ville ønske sig en penneven. Men det gjorde hun. Jeg gennemgik mit instagramnetværk for søde mødre med søde piger på Astrids alder og fandt en jeg mente ville passe perfekt til hende. Heldigvis var både mor og datter med på pennevenneideen. Penneven Read More

Momsterliv: Hver dag er en fest..

Momsterliv: Hver dag er en fest..
Hverdag er en fest, næsten…

Vores uger og weekender er fuldt bookede i øjeblikket. Siden børnenes sommerferie sluttede har vi ikke haft en eneste fri weekend. Vi har fyldt alle vores weekender med bryllupper, almindelige fødselsdage, børne fødseldage og runde fødselsdage, så jeg klager ikke. I morgen tager vi en tur mere, denne gang er det mine forældre der holder dobbelt rund fødselsdag. Jeg har glædet mig et helt år, set frem til at skulle fejre mine forældre og set frem til at svinge træbenet sammen med en masse af de mennesker jeg holder aller mest af og har kendt hele mit liv.

Søndag fylder Astrid 9 år, og da mine forældres fest holdes på hotel, vågner vi op i tisvildeleje og skal fejre den unge dame på hotellet, det er hun svært tilfreds med.  Read More

Churros a la Sorø og en dejlig fødselsdag

Churros a la Sorø og en dejlig fødselsdag
Kroppen husker

I mandags blev min ældste 11 år. Gad vide om man nogen sinde vænner sig til at ens børn gror med lynets hast? Alle år siden jeg fødte den unge dame er jeg vågnet kl 3.10 om morgenen med en forventning i kroppen om noget stort i vente. Kl 3.10 var det tidspunkt jeg vågnede af den første ve for 11 år siden. I år lagde jeg desværre ikke mærke til det da jeg har en baby som helt uvant for mig har besluttet sig for at indtage sit hovedmåltid om natten. Måske var jeg vågen kl 3.10, måske ikke, ikke desto mindre var der i mandags en fantastisk dag i vente!

Uddeling i klassen

Søndag sent havde vi nået at bage de skønneste cookies med opskrift fra Cathrine Brandt. Sprøde, seje i midten, med chokolade stykker i kagen og havsalt på toppen. Ellen og jeg drømte om at peppe dem endnu mere op med guld støv så vi tilføjede 100 g kakao for at guldet kunne ses helt tydeligt. De små pyntesyge kager blev pakket to og to i cookieposer indkøbt fra det store udland. Read More

Fødselsdag og traditioner

Idag er det storemusens fødselsdag. Kl 18.57 er det 9 år siden jeg blev mor. Jeg er altid så frygtelig sentimental på mine børns fødselsdage. Tænker tilbage på første gang vi kiggede på hinanden og på alle de skøre, sjove dejlige oplevelser jeg har haft med dem.

Storemusen blev vækket kl 5.30 med sang og dagens første gave. Ungerne får altid en gave med fødselsdagstøj. Normalt ville denne gave ligge på fødselsdagsbordet men fordi farmand skulle åbne i vuggestuen inde på Nørrebro fik hun gaven på sengen og resten måtte vente til i eftermiddag. Read More

#næsjonaldag

I morgen den 26. juni er det Næsjonaldag. En dag til ære for de danske hospitalsklovne hvis man kan sige det. Vi har flere gange været i kontakt med de skønne klovne på hospitalet når vi har været afsted med mellemstemusen. Jeg er dybt imponeret over deres tilgang til børnene (og forældrene) og deres evne til at løfte stemningen på en stresset og træt børneafdeling. Read More

Pink pige power for alle pengene

Idag var det storemusens tur til at tage til fødselsdag. Ligesom sin søster pakkede hun gaven ind søndag, den har så stået på en hylde og pyntet hele ugen. Den fik på alle de pink tøsetangenter da hun skulle pakke ind, der skulle ikke mangle noget og vi googlede mange sminkeborde for at hun kunne få den rigtige sminkebordssteming frem. “Sminkebordet” er 10×10 cm, jeg synes det er ret godt gået, man er da ikke i tvivl om hvad det forestiller. Gaven blev vel modtaget selvom fødselsdagsbarnet næsten ikke nænnede at pakke op. Read More

Og så siger de at det udenpå ikke tæller

I søndags skulle min store pige til fødselsdag. Hun var meget nervøs da det var 2 uger siden hun sidst havde set klassen, grundet flytning og ny skole er hun ikke helt tryg endnu, især ikke efter ferier. For at bløde op for nervøsiteten og fremme glæde og spænding i maven fik hun lov til at gå indpakning amok nede i kreakælderen. Jeg må sige hun tog udfordringen op og fik kreeret den flotteste gave jeg længe har set. Read More

Det nye år, ny dag, nye muligheder

2015, et nyt år, nyt kapitel, nye muligheder. Det er både fantastisk, forfriskende og så alligevel så normalt og dagligt som det kan blive. Der er gået 365 dage siden vi sidst fik et nyt år at starte på. Man kunne få lyst til at vælte sig i fortsætter, gode ideer og intentioner. Men med fare for at det hele falder på gulvet har jeg de sidste mange år valgt at hver dag i stedet er en mulighed for at starte på en frisk. Hver dag er en ny dag, nyt kapitel med nye muligheder. At dagene så alle hedder noget med 2015 de næste 364 dage gør dem ikke mindre værd end dagen idag.

Read More

Juletraditioner #2

Der er en juletradition som for mig er indbegrebet af jul og der findes faktisk ikke noget der kan få mig så meget i julestemning som en mad med følgende. Det er ikke and, ikke flæskesteg, ikke kager og ikke konfekt men Mormors kerrysild. MAND jeg elsker den. De sidste mange år har det været min fars udsøgte ære at føre traditionen videre og jeg er så småt begyndt at øve mig på at få den helt rigtige smag frem. Smagen af jul i mormors køkken.

Read More