Ryd op

Ryd op

Jeg har ca 7 ugers barsel tilbage (shiiiit, sitre ryste, bævre), om 7 uger overtager min mand for en stund verdens mest fantastiske opgave; at gå hjemme med vores mindste søn, opleve ham udvikle sig med lynets hast og nyde ham og alle de store når de i løbet af dagen vender hjem igen efter skole og børnehave. Jeg synes han er helt vildt heldig. Jeg både frygter min start på arbejde og dagen væk fra min lille Niels og glæder mig til at være tilbage hos mine kolleger og alle de søde børn i Skovhuset. Og så GLÆDER jeg mig til at have min mand i Sorø i hele 3 måneder. Det eneste minus ved at vi er flyttet fra København er at min mand bliver nødt til at pendle. Det er der rigtig mange der gør her fra Sorø, og det går også fint, men tanken om at han får alle dage, hele ugen med her hjemme i 3 måneder, den er god! Han bruger mellem 14 og 17 timer i tog om ugen, det bliver godt når de timer skal gå til os her hjemme i stedet.

Ryd op

Som en reaktion på min forestående tilbagevenden til arbejdsmarked gik jeg lidt i panik for nyligt. Jeg gik i panik over alt det jeg kunne ha nået i min barsel men som bare ikke var sket. Read More

Er jeg voksen nu?

Er jeg voksen nu?
*Tanker om at være voksen, om ikke at se sig selv som voksen og så måske alligevel være det, for det siger de andre jeg er.*

Hvornår er man egentlig voksen? Jeg tror jeg har tænkt over det spørgsmål siden min 18 års fødselsdag hvor jeg på papiret var gammel nok til at tage mine egne beslutninger. Jeg har i mange år følt at jeg var for lille og for ung til at have en mening og en holdning, altså i andres øjne, for både holdninger og meninger havde jeg masser af. Jeg var bare ikke helt sikker på at jeg var “voksen” nok til at dele dem og hvis jeg endelig gjorde så var det med en forventning om at modtageren ville tænke, nårrh det er sødt, hun har en holdning, men hun har jo ikke et liv at bygge den op på.

Jeg er gift på 11. år og er mor til 4 børn, lidt voksen må jeg da være 🙂

Read More

3 år som husejer

3 år som husejer

I eftermiddag gik det op for mig at det idag er tre år siden min mand og jeg satte nogen af de vigtigste underskrifter i vores liv. For tre år siden kørte vi nærmest ved et tilfælde til Sorø for lige at se hvad man mon fik for pengene 16 km fra Ringsted som var vores smertegrænse. Jeg havde få uger før sagt til min mor at jeg aldrig i livet ville bo så langt fra København da hun nævnte noget med en by der hed Sorø. Ikke om jeg under nogen omstændigheder skulle bo i en by jeg kun kendte fra det gennemkørende tog mellem København og Aarhus. Vi så huset sammen med Farmor og Farfar og blev fra det øjeblik vi trådte ind i haven dybt forelskede i det “lille” røde hus i Sorø. Vi bød efter 45 minutter og var så heldige at alt gik som vi ikke vidste vi drømte om.  Read More

Flytning i den virtuelle verden

Flytning i den virtuelle verden

Mine aftner og alenetid bliver i øjeblikket brugt på at flytte den gamle blog til sin nye platform hos Momster.dk. Og som alle andre flytninger skal der ryddes os, sorteres, smides ud og puttes i nye kasser. Jeg får læst utrolig mange gamle blogindlæg igennem. Det er ikke alle der får lov til at komme med videre. Gamle giveaways og annonceringer af vindere ryger ud til højre og lige ned i den virtuelle skraldespand. Nogle indlæg giver simpelthen ikke mening mere, de har ikke betydning for sammenhængen på den gamle blog og vil ikke få betydning for min nye blog. Read More

Der mangler 50%

Der mangler 50%

Vi har idag leveret 50% af vores børn på forskellige sommerferiedestinationer. De skal have 3-4 dage med max hygge og ferieforkælelse sammen med to forskellige kusiner. Så det er altså med en noget ambivalent følelse at jeg sidder her under 12 timer senere og savner dem helt vildt. Hvad sker der lige?  Hvor er det dog fjollet. Jeg har modtaget Read More

Hvad skal barnet hedde?

Når både mor og far er pædagoger og begge kommer fra store familier med masser af onkler, tanter, mostre, fætre, kusiner osv. så snævre navnefeltet sig helt automatisk ind. Hver gang vi smed et navn i puljen kendte den anden et barn eller en forældre fra vuggestuen med samme navn som man ikke lige kunne relatere til i forhold til den kommende baby. Read More

Når det hele bliver vendt på hovedet

Efter vi i sommer stod med de to eftertragtede streger på den lille pind begyndte en masse tanker at melde sig. Denne gang besluttede vi at takke ja til en nakkefoldsskanning. Det er ikke en skanning jeg før har været interesseret i da vi vurderede at vi godt kunne overskue at skulle være forældre til både to raske børn og et evt barn med Downs syndrom.

Denne gang er vi ældre, vi har købt hus og er derfor afhængige af to indtægter og vi lever på flere måder et mere hektisk liv med mange aktiviteter. Read More

Ny(t) i vente

Tror ikke jeg vil kalde de sidste måneder for en blogpause, det har nærmere været et blogfravær. Det er egentlig ikke fordi jeg ikke har haft noget at skrive om, faktisk har jeg digtet bunker af indlæg på vej til og fra arbejde, mens jeg har lavet mad og ordnet haven. Men ingen af dem er kommet videre ned på tastaturet og ud i verden.

Hvad har jeg så fået tiden til at gå med? Read More

Tak for nu Kong vinter

Sidste dag for denne omgang. Jeg kommer ikke til at savne vinteren og har absolut en forventning til at det sne jeg kan se truer i den kommende uge ikke bliver til særlig meget. Vejret har fået en hel anden betydning for mig efter jeg sidste forår startede som pædagog i en skovbørnehave. Al det tøj der skal på og af og på og af i løbet af en dag, Puhh ha!. Våde flyverdragter, vanter, huer og børn. Jeg tror godt jeg kan sige fra alle i skovhuset at vi vil ha kondifræsere og jakke på nu! Read More

Der skal ikke så meget til

Vi hænger i hængslerne på mit arbejde pt. Der er nogen omstændigheder der gør at vores pædagogiske hjerner er på konstant overarbejde. Det er hårdt, spændende og virkelig trættende til tider.

Ud over de udenomliggende omstændigheder så er vejret slået om, børnene er knap så begejstrede for at være ude når solen er taget på vinterferie og med mindre overskud hos børnene opstår der unødvendige og dumme konflikter. Det er ikke noget nyt, det er et tilbagevendende humørdyk der kommer hvert år hos de små poder når regn og kulde sætter ind. Netop det manglende overskud hos børnene kræver dobbelt så meget overskud hos os pædagoger. Read More