For tredje gang

For tredje gang
Jul på Stationen 2017

Jeg er netop ved at falde ned efter en helt forrygende weekend med Jul på Stationen 2017. Jeg synes selv at Mette og jeg havde sammensat det smukkeste julemarked. Der var alt hvad hjertet kunne begære lige fra julemedister og vafler til hæklede dukker, keramikfugle,
original kunst, smykker, læderlækkerier,  børnetøj og meget meget meget mere. Jeg skulle virkelig lave regler for mig selv og holde godt fast i mobilen (mobilepay) for ikke bare at løbe ud og vælge én af den, én af den og én af den….

Min veninde Nadia tegnede de skønneste portrætter af både børn og voksne. Køen ved hendes stand var lang og det var hyggeligt at se med over hendes skulder.

Read More

Spildt blækklat

Spildt blækklat
Suminagashi, spildt blækklat

Igår tog jeg toget mod København 9.40 fra Sorø station for at hoppe ind i marmoreringens fantastiske verden, med god vejledning fra vildt dygtige Julie og Anne-Sophie. Det var en skøn luksusfølelse at tage en hel dag til storbyen, uden mand og børn for at fordybe mig, blive dygtigere og lære noget nyt. Det er meget længe siden jeg sidst har søgt nye kreative inspirationskilder.

Suminagashi
Workshoppen begyndte med hjemmebagte boller og en kort introduktion inden vi skulle have fingrene i blækken.

Read More

My:minMy

My:minMy

Hvem er egentlig My:minMy? Da jeg for efterhånden mange år siden startede min blog kom jeg med en beskrivelse af hvem jeg var, den er blevet ændret og redigeret en del gange siden. Read More

Et gyldent samarbejde

I øjeblikket har jeg godt gang i trykkeriet. På lørdag har jeg nemlig fernisering i en af Sorøs hyggeligste butikker. Guldsmed Guldregn. Anja og hendes lærling Amalie har designet og produceret en masse fantastisk smukke smykker, både ringe, ørestikker, halskæder og armbånd som alle er inspireret af mine tryk. Read More

Shaker box, jeg har lært noget nyt

I sidste weekend drog min mand og jeg afsted på kursus sammen. Et kursus jeg virkelig havde glædet mig til. Jeg vidste ikke hvad det gik ud på, havde googlet en lille smule, havde set lidt billeder af hvad det måske kunne ende med, men havde ingen ide om jeg kunne finde ud af det. Vi kørte ud over de midtsjællandske marker mod Stenlille. Solen bragede fra en skyfri himmel. Rundt om sidste hjørne tittede det lille røde træhus frem. Total idyl var sat. Read More

Humlebien Henriette

Som jeg tidligere har skrevet lidt om, arbejder jeg i en skovbørnehave i Sorø, Skovhuset Sorø. Vi har hele efteråret forberedt os på at skyde 2016 igang. 2016 med et helt særligt tema, nemlig Humlebien. Sidste sommer var nogen børn på tur med vores naturvejleder, de fandt et træ med en masse døde humlebier under. Børnene undrede sig, hvorfor var alle disse humlebier døde? Denne undren har vi grebet og Humlebien har fået en stor plads i vores dagligdag og i vores hjerter.

Siden årsskiftet har vi med større og større intencitet arbejdet hen imod klimaks, åbningen af vores Humlebisti 1. maj. En lille tur på vores eng hvor vi gennem kunst, leg og tekst vil formidle humlebiens cyklus og vigtigheden af at bevare og styrke den fine bestøver.

 Vi laver pupper, humlebireder, humlebihuler, humlebiæg og meget meget mere. 1. maj kommer borgmesteren og åbner stien ved en stor fest på engen i samspil med skovens dag og Danmarks Naturfredningsforening og alle er velkomne.

Humlebien Henriette er vores maskot, humledronningen over dem alle. Hun er opstået igennem et teaterstykke vi ofte spiller for alle børnene i børnehaven. Et teaterstykke der kort fortæller om humlebiens liv. Børnene er vilde med det og deltager mere og mere. Hvis nogen skulle komme forbi 1. maj lover jeg at det bliver muligt at se mig og mine kolleger give den gas iført humlebidragter og højt humør. Det er et (s)kønt syn!

 Jeg elsker vores projekt og glæder mig helt vildt til 1. maj og til alle dagene efter hvor humlebien stadig vil spille en stor rolle i vores hverdag. Vi skal bl.a. tilplante 4 forskellige bede med strand, skov, eng og overdrev som et spisekammer til humlebierne. Jeg vil løbende dele vores erfaringer her på bloggen, for humlebier, dem vil alle ønske sig i sin have. Med glade humlebier kommer der sød frugt!
 Jeg har fået den store ære at tegne og designe logoet til vores sti og alle materialerne dertil. Den lille humlebi vil også blive trykt i et begrænset antal og solgt fra vores støtteforening på dagen.

Det spirer, nye tryk

Jeg er igang med at planlægge forårsmarked sammen med Mette som ejer Cafe Skotte & Stentoft på Sorø station. Planlægningen skrider frem ad og vi glæder os helt vildt til den 29. april hvor vi åbner dørerne til det 2. kunsthåndværk og designmarked på Sorø station.

Vi har valgt at give markedet en overskrift. En overskrift som de forskellige udstillere kan lade sig inspirere af hvis de har lyst. En overskrift der kan skabe en rød tråd på samme måde som Jul er den røde tråd for julemarkedet. Read More

Rastløshed og pink maling

De sidste to dage har jeg været syg, mit humør har været helt i bund og energien lige så. Efter at have sovet hele dagen igår fik jeg en stor rastløshed og uro i kroppen. Der skulle ske et eller andet.I kælderen stod en lille bøtte pink maling. 1-2-3 så var det første trappetrin malet og så skulle der ikke meget indre dialog og overtalelse til at overbevise mig om at et par trin mere og døren til kælderen da også skulle males pink. Så da min søde mand trådte ind ad døren efter en lang dag var energien steget lidt i huset og entreen var blevet en anelse mere pink.