Jeg har ca 7 ugers barsel tilbage (shiiiit, sitre ryste, bævre), om 7 uger overtager min mand for en stund verdens mest fantastiske opgave; at gå hjemme med vores mindste søn, opleve ham udvikle sig med lynets hast og nyde ham og alle de store når de i løbet af dagen vender hjem igen efter skole og børnehave. Jeg synes han er helt vildt heldig. Jeg både frygter min start på arbejde og dagen væk fra min lille Niels og glæder mig til at være tilbage hos mine kolleger og alle de søde børn i Skovhuset. Og så GLÆDER jeg mig til at have min mand i Sorø i hele 3 måneder. Det eneste minus ved at vi er flyttet fra København er at min mand bliver nødt til at pendle. Det er der rigtig mange der gør her fra Sorø, og det går også fint, men tanken om at han får alle dage, hele ugen med her hjemme i 3 måneder, den er god! Han bruger mellem 14 og 17 timer i tog om ugen, det bliver godt når de timer skal gå til os her hjemme i stedet.
Ryd op
Som en reaktion på min forestående tilbagevenden til arbejdsmarked gik jeg lidt i panik for nyligt. Jeg gik i panik over alt det jeg kunne ha nået i min barsel men som bare ikke var sket. Read More