Snart holder hele verden fest!

Glædelig 3. søndag i advent alle sammen!
Velkommen, grønne adventskrans (her synger vi “fine” i år, for der er ikke meget grønt på vores!)
med dine lys så hvide,
de har så mild en højtidsglans,
nu er det adventstide. ‘
Det første lys vi tænder,
se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen snart vi når.
På denne årets mørke tid
et bud du til os bringer,
at vi må bruge al vor flid,
før juleklokken ringer.
Det andet lys vi tænder,
se blot hvor klart det brænder, ‘
fortæller os, at tiden går,
og julen snart vi når.
Snart holder hele verden fest
til Jesusbarnets ære,
og husk, vi gør det allerbedst
ved gode børn at være.
Det tredje lys vi tænder,
se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen snart vi når.
Når alle fire lys er tændt
de mørket kan forjage,
så ved vi, året har sig vendt
igen mod lyse dage.
Det sidste lys vi tænder,
se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen nu vi når.

Kugleskør!

Jeg har haft krudt i rø**n idag! Har nået en masse, julehygge, julebag, rengøring, hængt billeder op (jeg tager billeder af det i morgen i bedre lys) og så har jeg lige nået at gennemgå julepynten. I morgen henter vi juletræ og næste søndag pynter vi det.
Vi har utrolig meget pynt til juletræet, sidste år lignede vores juletræ det fra Disneys juleshow, faktisk var eneste forskel at vores egern var stoppet med vat.
Jeg har 89 julekugler, mine piger har 11 og de får 2 mere i næste weekend så 102 er tallet for i år. Min søster har startet en skøn tradition. Lige siden den ældstes første jul har hun hvert år købt en ny julekugle til mine unger. På den måde vil de når de bliver 18 år, have 18 forskellige julekugler. Vi skriver ned hvert år hvilken de har fået. Allerede nu er det noget der bliver snakket om, at de skal have deres julekasse frem og hænge deres egne kugler på træet.

Jep den er top lækker kitch!

Den fine lille ugle har jeg fået idag af en som kender mig ret godt!

Snebolde

Så fik jeg lavet lidt papir-snebolde. Og ihhhh hvor er de fine! De er meget nemme at lave, men resultatet ser avanceret og fantastisk ud. Jeg har printet dem ud på 160 g papir og det er en super tykkelse til formålet. Ikke for tykt og ikke for tyndt. Jeg skal helt sikkert lave flere, håber på at få lavet nogen til at hænge i vinduerne.

Når Mumi ligger på puden

Da jeg igår skulle i seng lå Mumi lige der på min pude. Min SØDE mand havde fundet Troldvinter fra 1957 til mig hos sin lokale bogpusher. Hvis ikke det er den bedste kærlighedserklæring, ja så ved jeg ikke hvad det er! Den er så fin, har en skøn, lidt uhyggelig og meget hyggelig historie og så har den de fineste tegninger!

Perle pimp..

Det skulle prøves, og en-to-tre så var mine høretelefoner pimpet! Det var meget enkelt og jeg synes det har taget mine plugs op på et helt andet niveau!

Se en fin og nem Gør-Det-Selv lige HER. Hyggeligt tidsfordriv, det er dog begrænset hvor mange sæt man har brug for. Jeg glæder mig til at tage ud i decembermørket i morgen og lyse op med mine edder smarte høretelefoner.
Til slut vil jeg mine om min Give away, der er stadig 10 dage at løbe på, uhhh det bliver spændende, min første lodtrækning og så lige op til Jul!

Diamonds are a girl’s best friend…

Og den her udgave er jeg blevet rigtig gode venner med! Jeg har her til aften fået syet de næste to puder i min hjemme trykte serie. Det er skønt at se min gaaamle sofa (30 år+ fra mor og far) blive opgraderet dag for dag!

Farverne er Karry og støvet lilla, trykket er neonkoral. Det er lidt svært at se, december er god for rigtig mange ting, lige bortset fra lyse timer til at fotografere i. Men med lidt fantasi kan man godt se bort fra det grynede december mørke.