På tur med Drømmeskibet

(Inviteret af Museet for søfart)

Tag på efterårsferie med Drømmeskibet

I lørdags var vi inviteret en tur til Helsingør. Museet for søfart havde åbnet en ny børneudstilling som de gerne ville vise frem. Nu ligger Helsingør ikke lige om hjørnet fra Sorø, men Helsingør er mit gamle hood og mine forældre bor på nordkysten så på sin vis ligger Helsingør lige rundt om hjørnet. I hvert tilfælde i følelserne. 

Lørdag morgen pakkede vi bilen og satte kursen nordpå. Vi er kommet en del i Helsingør, jeg elsker at være på Kronborg og i kulturhuset. Men jeg har aldrig været på Museet for søfart. Stor fejltagelse! Mine piger har været der, lige da det åbnede, men de kunne ikke huske synderligt meget fra den tur.

Vi mødtes med mine forældre i Helsingør og blev taget imod ved indgangen til Museet for søfart. Til at starte med blev vi vist hurtigt gennem den “gamle” udstilling ned til Drømmeskibet. Drømmeskibet er bygget som et skib på havet, man kan nærmest fornemme bølgerne når man går på skibet. Man kan udforske alle de opgaver sømændene havde om bord på skibet. For at understrege stemningen  kan man klæde sig ud, underholde med sømandskaraoke eller bygge sit eget drømmeskib i sømandsværkstedet. 

Den gamle udstilling

Efter en masse sjov om bord på drømmeskibet gik vi videre rundt i den “gamle” udstilling. Her var virkelig meget at kigge på, prøve og undersøge. Flotte skibsmodeller, skibshistorie, et ægte uægte havfrueskelet, søfartseventyr og en masse andet som vi slet ikke nåede at se da frokostsulten bankede på. Derfor bliver vi også nødt til at tage en tur mere til Helsingør for at besøge Drømmeskibet igen.

Michael får en sømandstatoo

Anbefaling til efterårsferien.

Hvis i sidder og kigger på planlægningen for den kommende efterårsferie vil jeg helt klart anbefale jer at bruge en dag i Helsingør. Med billetten til Museet for søfart (gratis for børn under 18 år) får i også adgang til Fyrskibet som ligger i Helsingør havn. Kronborg er helt sikkert også et besøg værd, og på Strandvejsristeriet som ligger på Kronborg får man de BEDSTE mandelcroissanter (siger det bare)

Skriv et svar