Når vi skal til Paris, gratis tegninger

Paris je t’aime

Jeg elsker byernes by og jeg har et meget stort ønske om at jeg en gang (snart) kan invitere min mand afsted til kærlighedens by. Senere drømmer jeg om at tage hele min flok med til Paris og området omkring så jeg kan vise dem hvor jeg boede, min skole, lørdags gåturen, mormors markeder og en masse andre minder.

Da vi kørte til Alsace i sommer havde jeg printet en bunke tegninger som ungerne kunne farvelægge både i bilen og i vores hytte hvis de fik brug for en pause. Mens jeg sad og søgte på diverse populære emner som Harry Potter, Scooby Doo, Gurli Gris osv faldt jeg over de fineste “kort” over flere af de store byer i Europa.

Jeg hentede alle kortene ned for Paris. De er virkelig fine med de største seværdigheder, en rigtig god måde at gøre børnene opmærksomme på hvad de skal se og opleve. De 16 tegninger kan til sidst sættes sammen til et farverigt kort over Paris. Måske lidt stort at have med i tasken men rigtig fint. Så nu mangler jeg bare et par forlængede weekender og en klækkelig opsparing.

Skriv et svar