Fødselsdagsinvitation

En særlig fødselsdag

Til september fylder min lille store Astrid 10 år! Jeg kan så tydeligt huske alt omkring hendes fødsel, lige fra vandet der gik, samtalen i bilen med min far på vej til hospitalet, modtagelsen af jordmoderen til den sms min veninde sendte 1 minut før Astrid blev født. Alle lyde, dufte og stemninger står stadig så tydeligt at jeg slet ikke kan forstå der allerede er gået 10 år!! At fylde 10 år er i mine øjne lidt mere særligt end de foregående 9 fødselsdage ( måske bortset fra 1 års fødselsdagen). Derfor bliver der inviteret lidt flere og gjort lige en tand mere ud af invitationerne  (ikke bare en sms).

Nip napper

For længe siden så jeg ideen på pinterest, men jeg har ikke kunne lure hvordan det ville fungere. Igår kom ideen så til mig. Jeg satte mig ved computeren og lige så stille blev ideen til virkelighed. Så mens resten af familien spiste dessert var jeg helt opslugt af invitationen og kunne til sidst fremvise prototypen på Astrids fødselsdags invitation 2018.

DIY

Jeg fandt en skabelon på nettet og tog et skærmbillede af denne. Dette billede hentede jeg ind i et worddokument. Derefter var det “bare” at hente 5 fine kvadratiske billeder ind i dokumentet og ligge dem i lag oven på skabelonen. Tallene som blev skrevet rundt langs kanten lavede jeg også ved at tage skærmbillede af et skrevet tal i samme worddokument. Invitationen blev virkelig fin, jeg er dog sikker på at samtlige grafikkere i Dk vil vende øjne af detaljerne, men den er lavet med kærlighed, den fungerer og Astrid er lykkelig!

 

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar