Citroner er sure

Salte citroner

Vi holder stadig ferie, men denne uge foregår den der hvor vi aller bedst kan lide at være, nemlig hjemme. Vi har haft besøg af Farfar et par dage og han har knoklet i varmen sammen med Michael. Ungerne nyder haven, vennerne og deres værelser og jeg sylter på livet løs. Ind til videre er det blevet til 10 L saft og 3 L marmelade. Der er mere på vej og flere ideer der skal prøves af.

En af de helt simple ting som jeg længe (over 10 år) har ønsket mig at få lavet er salte citroner. Det er jo det aller nemmeste i verden, jeg har bare alle år udskudt det til det sidste og så er det ikke blevet til noget. Salte citroner skal stå et par måneder, så det duer ikke at lave dem dagen før.

Tilbudshaj

I morges skulle jeg købe sukker til min

mirabelmarmelade, da jeg faldt over et knald tilbud i vores lokale Super Brugs. 40% på alle boligvare også henkogningsglas. Det satte lige fut under syltemor her og jeg fik købt nogen store flotte glas til salte citroner.

Nu er citronerne skåret op, fyldt med salt og overhældt med kogende vand. Jeg glæder mig til at lave gryderetter til efteråret hvor jeg kan benytte mig af de super lækre sure/salte citroner.

Hvad er et syltemust hjemme hos jer?

 

Skriv et svar