Vaffelmuffin

Vaffelmuffin

Forleden så jeg en insta story hos keramiker Pi Bjørg. Hun havde gang i sit altid hyggelige TV køkken. Dagens opskrift var vaffelmuffins. Pi delte ikke en opskrift, men jeg var vildt inspireret så jeg måtte igang med at sammensætte den, i mine øjne, perfekte sommer-vaffel-muffin. Valget faldt på denne opskrift tilsat ca 100 g hvid chokolade. Portionen passede til 20 vafler. Vi pakkede to rugbrødforme ind i staniol og lavede små huller som vaflerne kunne stikkes ned i, 10 i hver. Dejen blev rørt sammen og fordelt i de 20 vafler. Den anviste tid på 20-25 min passede rigtig fint til vores ovn.

Ribsguf

Jeg kan ikke lide den smørcreme der oftest bliver brugt til at pynte muffins med, den klister fast i ganen på mig og smør smagen bliver hængende længe efter, så smørcreme var udelukket. Jeg har længe gerne ville forsøge mig med at lave guf fra bunden af. For at fortsætte det rød/hvide tema kastede jeg mig ud i at lave ribsguf.

50 g past. æggehvide

150 g sukker

0,5 dl vand

0,5 dl koncentreret ribssaft

Æggehviderne piskes stive. Vand, saft og sukker koges sammen et par min til det tykner en smule. Sukkerlagen hældes i æggehviderne i en tynd stråle mens der piskes. Fortsæt med at piske i ca 10 min. Mine vafler blev pyntet med den lækre bløde ribsguf og rysteribs.

Vi prøvesmagte en hjemme, resten blev pakket forsigtigt i bilen og fragtet til sommerhuset hvor vi nød dem sammen med mine forældre og søskende.

Det var virkelig en lækker sommermundfuld. Sprød vaffel yderst, lækker blød guf på toppen, de syrlige ribs og den karameliserede hvide chokolade i muffindejen! MUMS!

Jeg ligger allerede planer for de kommende børnefødselsdage hvor jeg er sikker på at vaffelmuffins vil være et kæmpe hit, evt med pynt selv buffet!

4 comments / Add your comment below

    1. Ja, det må jeg indrømme, lige der sprang jeg over 🙂 Men de blev super gode og slet ikke påvirkede af at være i 170 C i 25 min.

  1. Jeg har aldrig hørt om en vaffelmuffin men nu har jeg voldsomt meget lyst til én! De ser virkeligt lækre ud, de skal helt sikkert prøves en gang.

Skriv et svar