Det er vildt hver gang

Vidende til hverdagens små mirakler

Som pædagog er man hver dag vidende til menneskets fantastiske og vidunderlige udvikling. Da jeg for nogen år siden arbejde i vuggestue kunne jeg finde på at knibe en tåre når de små pus rejste sig og tog de første skridt. I børnehaven er det fantastisk når barnet der ikke har snakket siger de første forståelige ord, når barnet som har været bange for alt pludselig knækker koden og finder troen på sig selv. Forleden dag fandt en af mine små børnehavedrenge ud af at det toilet han har været panisk ræd for ikke er så farligt og han satte sig selv. Hele dagen boblede jeg af glæde og sejer på hans vejne.

Det er hårdt at være pædagog, vi løber hurtigt for at nå alle børn, for at give dem alle sammen den omsorg og opmærksomhed de har brug for. Når man så nogen dage synes man kun løber hurtigt, så er det fantastisk hverdagens små mirakler dukker op. 

Mine egne børn

Idag foreslog vi Erik at det måske var tid til at han skulle bestige den blå cykel som har stået i vores garage det sidste år. Han var ikke meget for ideen, men blev lokket og vi kom alle afsted på tur. 50 m fra vores hus siger han til mig, du må gerne prøve at slippe mor. Og så cyklede han. Hvis ikke det var fordi jeg stormede afsted for at holde trit med ham tror jeg godt at jeg ku ha knebet en tåre af lykke og stolthed!

Hvor er jeg heldig, hver dag, både ude og hjemme får jeg lov til at opleve den vildeste udvikling på nærmeste hold. Ude begejstres jeg over andres børn, triller en tåre med den stolte mor som i sit stille sind havde overbevist sig selv om at hendes barn aldrig kom til at tale. Hjemme er udviklingen endnu vildere når både 1 årig, 5, 9 of 11 årig stormer der ud af. Læresætningen ved dette lille skriv må være; vi skal huske på at nogen af de aller mest fantastiske mirakler sker lige foran næsen på os, og vi skal tage os tiden til at begejstres over dem!

 

 

 

Skriv et svar