Hvis jeg dog bare var mit barns pædagog

Pædagogmor

At være forældre er ikke nogen let sag. Den dårlige samvittighed står konstant og banker på, jeg burde/burde ikke og skulle jeg ikke liiiige nå at…. At være pædagog OG forældre er en endnu mere vanskelig sag, for som pædagog ved du hvilke reaktioner du kan forvente, du ved på rygraden hvad det gør ved børnene når stemmen bliver hævet og der bliver talt med store bogstaver. Som pædagog har man altid tid, også selvom man i virkeligheden ikke har det, for det skal man have som pædagog.  På arbejdet er det ikke noget problem at være nærværende, imødekommende, anerkendende, overbærende, forstående, men så snart jeg så træder ind ad døren hjemme og min egen flok står klar med forventninger til deres mor, så klapper jeg sammen og har ikke meget mere at give af.

Det er hårdt at være 5 år

I øjeblikket har jeg en 5 årig som går igennem lidt af en identitetskrise. Han bryder sammen hvert 5. minut, han skifter mellem at hade sin familie og elske den. Han savner alle der kan savnes, også afdøde familiemedlemmer han aldrig har mødt. Han drømmer vildt om natten og er sur hele dagen.

Hvis en forældre kom til mig i børnehaven og fremlagde dette problem ville jeg berolige dem med at det er helt normalt. Den 5 årige begynder at forstå rigtig meget, de begynder at vende de helt store spørgsmål om liv og død, men samtidig er deres hjerne ikke udviklet nok til at forstå det helt i bund, derfor fantasien sætter ind og hjælper til med at få hoved og hale i det hele. Med fantasien som hjælper kan der helt sikkert komme nogen farlige konklusioner frem.

At være mellembarn

Mellembarnet i børnehaven har for det meste heller ikke nogen helt defineret rolle, dette gør at mange af de 4-5 årige bliver rodløse og forvirrede. De små i børnehaven er selvsagt små og kan ikke så meget, de skal have hjælp og må oftere gerne være på tværs. De store i børnehaven er på vej videre, de “kan alt”, skal hjælpe til, lære nyt og har en spændende (og skræmmende) fremtid i sigte. Mellembørnene er på hold, de ved med sikkerhed de ikke er små længere, men de er heller ikke store, for det skal de store nok sørge for at gøre dem opmærksomme på. De svæver midt imellem to poler og kan ikke finde det rette sted at lande.

Åhh det er svært at være mellembarn, både i børnehaven og i familien.

Min lille store 5 årige synes det er rigtig svært og det er svært for os at få lov til at hjælpe ham. Vi gør vores bedste, vi giver mange lange dybe kram, selv når vi ikke længere er hans familie og han hader os. En gang imellem mister vi tålmodigheden, men vi finder tilbage og bliver gode venner igen. Nogen gange ville jeg ønske at jeg kunne være mit barns pædagog. At jeg ikke kom drænet hjem fra arbejde med andres børn, at jeg ikke blev ked, vred og sur når han helt tydeligt med pædagogbriller “bare” har brug for at vide at han har en plads, en vigtig plads.

Tiltrængt ferie

Om en uge tager jeg min lille store Erik med på mini ferie hos mormor og morfar. Bare Erik, mig og mormor og morfar. Vi skal hygge, forkæles, sejle til Sverige, besøge Kronborg og på Tekninsk museum. Det er tiltrængt og det bliver fantastisk! Det er lige før jeg tæller lige så meget ned som Erik gør, og jeg håber at den lille ferie vil gøre ham godt. Jeg håber at 5 dage alene med mor vil fylde ham op med alt det han lige nu skriger efter.

 

9 comments / Add your comment below

  1. Jeg har det på nøjagtig samme måde som lærer.
    Når jeg er på arbejde, har jeg overskud og er rummelig.
    Når jeg lander hjemme, orker jeg ikke mere. Det er frygteligt.

    Jeg har gjort det, at jeg har prøvet at give mine drenge mere nærvær.
    Ligesom du gør med Erik. Det er så fint.
    Når jeg kommer hjem lægger jeg telefonen. Spiller et spil med dem. Beder dem hjælp med maden.
    Mine er heldigvis noget ældre og jeg kan tale med dem på en anden måde.

    Men gud hvor jeg kender det med at have lyst til at være læreren hjemme også… Det orker man bare ikke.

    1. Det er rart at vide jeg ikke er alene med de følelser! Og ja nærvær nærvær nærvær må være ordene 🙂

  2. Tak for et rørende og rammende skriv .. et lille tip til ferien: der er søøøde små lam på Bakken (vi har en gang skrevet lidt sammen ang farvecoaching., derfor jeg ved hvor dine forældre bor,, jeg er ikke en spooky stalker 😉 .. mvh Nana

    1. Uhh tak for tip, så skal vi da måske lige omkring Humlebæk en tur på vej til mormor og morfar 🙂 Husker så tydeligt som barn når vi var oppe for at se til får og lam 🙂

        1. 🙂 Det er nogen år siden, men når man kommer lang vejs fra så er det same same om det er Humlebæk eller Helsingør 🙂

  3. Hvor er din lille, store Erik bare dejlig 😉 hav en skoen tid hos dine dejlige foraeldre. Du er heldig at have dem saa forholdsvis taet paa og de er heldige at have dig og din skoenne flok . Knus herfra os.

Skriv et svar