Tør dig om munden

Fordi de er skønne, fordi jeg har kigget på dem i flere år, fordi jeg ikke gider bruge så store mænger køkkenrulle og fordi Astrid er vild med at dække fint op.
Tør dig om munden

I en børnefamilie bliver der ofte brugt ret store mængder køkkenrulle. Køkkenrulle i 3 lag og med super sugeeffekt. Det er smart, det er nemt og det er hurtigt. Men med 4 børn kan det ret hurtigt tage overhånd og mængden af køkkenrulle der blev brugt hjemme hos os var næsten pinlig. Så derfor fik jeg overtalt min mand til at vi skulle kigge efter stofservietter til vores middagsbord. Jeg havde for længe siden set nogen skønne servietter på en engelsk side, men tænkte at der måske var dukket nye fine op i disse “vi forsøger at minimere mængden af affald genbrugstider”.

Servietter der passer til os

Södal havde fine, men lidt kedelige servietter. Ikea, damask og Coop havde alle forskellige bud på stofservietter til middagsbordet. Ingen af dem fangede dog min opmærksomhed. Ingen af dem passede ind i mit multifarvede cirkushjem. Jeg var dog tæt på at købe servietterne fra Ikea med hjem da prisen var rigtig god, og servietterne var neutrale og havde en fin hulsøm rundt i kanten.

Men jeg søgte ikke neutral, så jeg vendte tilbage til den gemte engelske hjemmeside og klikkede de fineste stofservietter hjem. Alle med forskelligt motiv, en (eller rettere tre) til hver, så nu bliver der dækket op med maner, og jeg synes det er helt vildt hyggeligt! Servietterne har ind til videre holdt en uge uden vask, så jeg tror på at det på sigt også er bedre for vores miljø.

 

6 comments / Add your comment below

    1. Vi er glade for dem. De mistede lidt farve ved første vask, men nu holder de. Ungerne synes det er hyggeligt at dække bord med dem og er glade for hver deres dyr 🙂

  1. Ej det er da en rigtig god ide. Herhjemme forsøger vi også at gøre tingene lidt mere bæredygtigt. Vi bruger mest bare klude jeg har lavet af gamle håndklæder men det er bestemt ikke festligt. Så måske vi skulle se os om efter nogle fine stofservietter til når vi får gæster. Eller måske jeg skulle sy nogle…

    1. Jeg drømmer om at få syet nogen i 6 forskellige farver med et fint hulmønster rundt i kanten. Min mor har en symaskine der kan sådan nogen fine hultricks 🙂

Skriv et svar