5 år og pizzakage

Fødselsdag og pizzakage

I sidste weekend blev min efterhånden knap så lille Erik 5 år! Jeg husker dagen for hans fødsel så klart, hvad vi lavede, hvordan der duftede ved Amager strand hvor vi gik tur, hvordan fastelavnsbollerne smagte osv. Erik blev født 6 dage over tid ved det man kan kalde en lyn fødsel. Han fik travlt da det gik op for ham han var for sent på den, for han kom en lille time efter første ve, 20 min efter ankomsten til Hvidovre hospital.

Erik blev fejret både lørdag og søndag af tre hold, så da vi havde lukket døren efter de sidste søndag aften var vi alle noget flade, men Erik var lykkelig og havde nydt den bedste weekend. Han har fået en alder nu hvor han virkelig sætter pris på der bliver lavet for ham og de gaver han fik. Ønskerne var lego, og det fik han. Vi byggede i MANGE timer.

Nødløsning med succes

Mandag skulle han dele ud i børnehaven. Ønsket var guldpenge gemt under popcorn så de kunne være pirater. Men alle guldpenge i Sorø og Slagelse var udsolgt så vi måtte tænke hurtigt og det endte med en pizzakage inspireret af Pia fra bloggen Mum22boys. Vi hentede ægte pizzabakker fra den lokale pizzajoint og der blev bagt 3 runde drømmekager uden kokstop. Kagerne blev pyntet med jordbær syltetøj, slikfrugter og skumsvampe. Øverst dryssede vi med hvid chokolade “ost”. Kagerne var et kæmpe hit og vil helt sikkert blive gentaget en anden gang, for den var en nem kage med god wow effekt.

Til drømmekagen brugte jeg denne opskrift, den var super nem, og blev dejlig svampet lige som jeg synes den skal være.

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar