Styr på fryseren, endnu en app anbefaling

Styr på fryseren, en smart og brugbar app

Da jeg i sidste uge anbefalede appen Our Groceries fik jeg rigtig mange fine anbefalinger den anden vej. Alle sammen apps til organisering, planlægning og overblik over den nogen gange travle og kaotiske hverdag.

En af de apps som virkelig fangede min interesse var appen, FryserTjek. Meget praktisk da vi samme dag havde fået leveret vores nye fryser. Tænk jer, vi har levet uden fryser i 1,5 år! Så ingen is i sommer”varmen”, ingen mulighed for at planlægge måltider, fryse rester ned eller benytte sig af gode tilbud. Men det er slut nu, for vi har fået en 190 cm høj svend af en fryser som nu står i kælderen og er klar til at modtage en lind strøm af boller, pastasovs, pølsehorn, is, frugt fra haven osv.

Går hen i glemslen

En af de problemer jeg altid har haft med de frysere der har været i min varetægt er at jeg propper en masse i dem, og glemmer hvad det var, glemmer hvornår det blev lagt på frost og glemmer hvad det kunne bruges til. Den tid er dog forbi nu, for med FryserTjek er der styr på skufferne, datoerne, mængderne og indholdet både i alfabetisk og kronologisk ordning. Der er styr på hvor længe de forskellige ting holder sig og hvor når de er lagt i fryseren. Når man så tager noget op af fryseren krydses det helt enkelt af og slettes fra listen. Hold nu op hvor er det smart, jeg er vildt begejstret for denne app som nu har fået plads ved siden af min indkøbsapp.

 

 

Appen er opdelt i forskellige oversigter så man kan se sin fryser fra flere vinkler. En alfabetisk oversigt, en dato oversigt, en skuffe oversigt og en udløbsdatooversigt. Jeg synes det er super smart med udløbsdatooversigten som måske kan være med til at beslutte hvad der skal på madplanen den kommende uge?

I må endelig blive ved med at sende mig tips og anbefalinger på apps som kan være med til at minimere hverdagens stress, minimere vores forbrug og organisere hverdagen for 6 personer.

 

6 comments / Add your comment below

  1. Jeg kan simpelthen ikke huske om jeg anbefalede spiir sidste gang, men det er APP’EN når det gælder om at holde styr på sin økonomi.
    Både Christian og jeg er blevet afhængige, og tjekker vores forbrug flere gange om dagen (også selv om det er søndag, og vi ved, at vi intet har brugt).
    Det er ellers noget vi helst ikke har ville bruge tid på tidligere 🙈

  2. Orv det var en smart app. Den må jeg hellere lige prøve af også. Jeg glemmer lynhurtigt, hvad der er bagerst i fryseren, og kan sjældent overskue den, fordi den er proppet med mad.

    Mvh. Michelle-Marie

    1. Ja den er virkelig smart. Det aller fedeste er at man skriver hvilken hylde/skuffe man ligger sine sager i, på den måde undgår man netop at der ophober sige glemte bøffer og brød bagerst 🙂

  3. Jeg har lige fået denne app og ved nu hvad der er min fryser. Men jeg kan ikke finde ud af at slette en vare, jeg har brugt eller rette i noget jeg har skrevet forkert. Håber at du kan hjælpe mig.
    Vh. Kirsten

    1. Hej Kirsten. Du sletter en vare ved at swipe til venstre, så kan du “tage varen op”
      Håber du kan bruge mit svar, også selv om det kom lidt sent.
      Vh Camilla Maria

Skriv et svar