Plads til alle børnene

Men hvor skal Niels være

Da vi købte vores hus for 3,5 år siden var det med øje for at der på sigt skulle være plads til en lillebror/søster. Vi vidste ikke at Niels ville melde sin ankomst 2 år senere, men det skulle i hvert tilfælde ikke være pladsen i huset der afgjorde hvor mange børn vi ønskede os. På første sal er der tre værelser og et WC.

Det mindste værelse har Ellen, måske i kan huske at hun selv satte det i stand sidste vinter? Astrid har et værelse med en fin størrelse men som lige nu er svært at indrette fordi hun ligger lige mellem lille barn og stor pige. Den ene dage leger hun i flere timer, den næste vil hun helst have den samme ro og orden som sin storesøster.

Husets største værelse, det oprindelige soveværelse, har Erik. Det er kæmpe stort og helt firkantet. Jeg synes det er super svært at indrette det så det bliver hyggeligt. Heldigvis skal han snart dele med sin lillebror. Når Niels ikke længere vågner om natten går vi igang. Rummet skal deles mellem en 5 årig og en 1 årig. Det bliver sjovt at finde ud af hvordan rummet passer bedst til deres behov.

Et hjørne i stuen

Ind til videre har Niels plads rundt omkring i stueetagen. Han har lidt legetøj i vores stuebord, i en kurv på kontoret og i søndags fik han et lille telt. Teltet havde jeg set på nettos hjemmeside, men ikke tænkt de store tanker omkring. Da jeg så forleden aften var forbi tjekkede jeg kvaliteten og den var overraskende god, så ud over en pose hakket grønkål kom jeg også hjem med et lille telt.

Erik har fyldt teltet med alle de puder han kunne finde og her til formiddag har jeg hængt en lyskæde op i teltet. Ret hyggeligt. Vi har allerede læst godtnathistorie der inde, Erik fik lov til at falde i søvn på puderne søndag, og Niels og Erik er rigtig glade for at lege inde i teltet. Succes for 199 kr.

Jeg ved ikke hvor længe teltet får lov til at blive stående, når det store værelse er klar tænker jeg at det skal der op og stå, og til sommer vil det være super hyggeligt at tage med i haven.

 

2 comments / Add your comment below

    1. Det fylder intet (nærmest) når det er slået sammen. Jeg tænker at købe et par stykker til min børnehave for vi ville sagtens kunne tage dem med i skoven. 🙂

Skriv et svar