Nytår 2017-2018

Godt nytår!

Jeg håber at i alle er kommet smukt ind i 2018! Vi havde den fineste aften, bare os 6. Ungerne havde bestilt spille aften, der var lagt i ovnen til en fantastisk middag og hver af de store havde selv påtaget sig en opgave som skulle overraske og glæde os andre i løbet af aftenen. Hele dagen 31. december gik, for mit vedkommende, med at hjælpe de forskellige med at forberede deres sager, pynte op og glæde sig til den hyggeligste aften.

Gennemarbejdet teater

Erik havde sammen med farmand lavet et super flot teater. De sidste dage af december havde de siddet hvert ledigt øjeblik og tegnet og fortalt. Det hele blev samlet til en meget fantasifuld fortælling som blev fremvist inden desserten igår. Erik er klar på mere teater i det nye år, og helst noget han skal lave alene med far. Jeg tror vi skal finde plads og tid til nogen far/Erik dage i nærmeste fremtid.

Stop motion

Astrid fik i julegave et stop motion filmsæt med alle dele til at starte en mindre filmproduktion. Hun lukkede sig inde på sit værelse og knoklede med story telling, modellervoksfigurer og sceneskift. Inden vi satte os til bords fremviste hun hele tre film. De var så fine og man var ikke i tvivl om at hun virkelig havde gjort sig umage. Sættet hun fik i julegave havde min bror købt her, og jeg kan kun anbefale det hvis i står og mangler en fødselsdagsgave til både drenge og piger. Vi har i hvert tilfælde planer om mange flere film, både børn og voksne er kommet med gode ideer.

I kan se den ene af Astrids fil på min instagramprofil.

Dessertmesteren var i spil

Ellen havde fået lov til at sammensætte årets dessermenu. Hun havde fundet på hele tre serveringer alle med temaet citron. Hun var i køkkenet det meste af dagen og knoklede virkelig med at få det hele perfekt. Og det må man sige det blev. Citronsmåkager, Panna Cotta al limone og Fransk citrontærte. Det hele smagte himmelsk og jeg var glad for at det blev serveret så sent at hovedretten havde lagt sig.

Det er vildt at have så store selvkørende børn og jeg måtte flere gange knibe mig selv i armen i løbet af aftenen. Hele flokken er min, mine unger som er så søde, sjove og skønne, (De er også frække, flabede og forfærdelige, men ikke igår), mine unger som kan hvad de sætter sig for, går efter det de ønsker og leverer de fineste sjoveste og skønneste resultater. Jeg er stolt!

Mutter med kost og spand

Da ungerne var lagt omkring kl 1.00 og roen havde sænket sig over Sorø fik vi ryddet op og jeg fik støvsuget hele huset så det var rent og rart at stå op idag, første dag i 2018, spændende hvad året byder på!

 

 

Skriv et svar