En fugl på armen er bedre en ti på taget

Den fine fugl, jeg for nogen uger siden fik af min dygtige veninde Nadia, sidder nu som en evig opmuntring og glæde på min arm. Min dygtige tatovør Jacob har ramt helt plet mht til udtryk og stil. Jeg er helt vild med det finurlige, nysgerrige, glade udtryk den lille fugl har, og de lette akvarelfarver giver tatoveringen et fint og sart udtryk. Den er stadig igang med at hele, men jeg kan helt sikkert se hvor fin den vil ende med at blive når huden er faldet helt til ro igen.

Alle har en betydning

Jeg har 4 tatoveringer, 3 på mine underarme og en på benet. Alle mine tatoveringer har stor personlig betydning for mig. Alle 4 symboliserer forskellige minder, historier, totem og opmærksomheder som til dagligt giver mig styrke, glæde og energi. Jeg har skrevet i et tidligere indlæg hvad den lille fugl betyder for mig. Jeg er vild med at blive tatoveret, det er lige før jeg nyder smerten og jeg er helt vild med at se mine tanker og ideer blive overført til min hud og blive til virkelighed. Jeg har drømme om mange flere, men jeg ved ikke om jeg synes der er plads. De 4 jeg har skal helst ikke miste deres kræft fordi de bliver væk i mængden.

Skriv et svar