Ryd op, nye vaner

Godt begyndt er halvt fuldendt

Jeg er ved at være ved vejs ende i det forløb som jeg indledte for 11 uger siden. Fra Kaos til Kærlighed godt støttet af Lisbeth fra bloggen Smilerynker. Eller ved vejs ende er måske så meget sagt. Forløbet, workshoppen, undervisningen er ved at være ved vejs ende, jeg er der imod kun lige begyndt. Men jeg er kommet super godt fra start, har været med alle uger, er dykket ned i opgaverne hver weekend når de blev lagt på nettet. Nu skal det blive hverdag, nu skal alle de nye tanker og vaner falde ind i vores hverdag. Vi skal tilpasse os dem og de skal tilpasses vores familie.

Nye vaner

Noget af det som jeg virkelig har holdt meget af er at Lisbeth hver uge har tilføjet en ny god vane til hverdagslivet. Jeg har omfavnet alle de nye vaner og de fleste sidder stadig fast her mange uger senere, jeg håber de bliver ægte vaner til sidst og ikke noget jeg skal minde mig selv om. Mange gamle vaner er røget ud til fordel for nye fornuftige, hyggelige og glade vaner.

Noget af det vi selv har ændret er tanken om det famøse fredagsslik. Jeg var så træt af kvalme, dårligt slik i alt for store mængder og børn der nærmest hver gang blev lidt skuffede fordi posen ikke måtte være helt så stor som deres øjne ønskede. Derfor har vi indført fredagsslikturnus. Vi skiftes til at stå for fredagshyggen og man må ikke rynke på næsen eller brokke sig hvis ikke det falder i ens smag. Ind til videre har vi bl.a. fået frugtsalat, blommesnurrer, flødeboller, slik, vafler, hjemmelavet vingummi og chokoladekage. Børnene glæder sig vildt til det bliver deres dag og pigerne har besluttet at det kun er Erik der må bestemme slik fra slikbutikken da han er så glad for det.

Væk med skærmen, ind med legen

Vi har også lagt familiens iPads ind i skabet og de bliver kun taget frem hvis der er syge børn. De har nu været væk i 5 uger og vi oplever en markant ændring i børnenes lege og fantasi sam mængden af konflikter. Det er virkelig skønt at se dem lege rigtigt igen og længe og så er det helt fantastisk at have minimeret de åndsvage konflikter om hvem der sidder hvor, hvem der spiller hvad osv.

Om en uge starter Lisbeth endnu en et forløb op og jeg kan kun give hende mine aller varmeste anbefalinger. Hvis i har lyst til at høre Lisbeth live kan jeg fortælle at hun kommer til Sorø station og holder foredrag om Bæredygtigt familieliv onsdag den 1. november. Billetter kan købes lige her

 

 

3 comments / Add your comment below

  1. Sikke nogle gode og hyggelige vaner. Jeg følger også Smilerynker på FB, og drømmer lidt om, at give mig selv et af hendes forløb en dag, når overskuddet igen bliver til det.

    1. Det har givet så meget at være med på Lisbeths workshop, så jeg vil helt klart anbefale det, men som du selv skriver så skal overskuddet være der for at man kan give den en ordentlig skalle til at starte med. 🙂

Skriv et svar