Thule #bringyourlife

*Indlægget er sponsoreret af Thule, ord, tanker og holdninger er mine egne*

Cykel-løbe-klapvogn

Da jeg kom hjem fra arbejde igår stod der en kasse i vores multirum som jeg havde glædet mig til at modtage. En kasse med en top lækker cykel-løbe-klapvogn (og langrend hvis man skulle få lyst til og mulighed for dette). Jeg tog mig lige akkurat tid til at amme og give 1000 kys inden vi alle samledes om kassen og pakkede den lækre vogn ud. 

Når man ser noget på computeren kan man langt hen ad vejen forestille sig produktet. Stoffets textur, stellets kvalitet, lugten fra gummihjulene osv. Men man har i virkeligheden ikke en chance for at vide hvordan produktet er in real life. Igår pakkede jeg den lækreste børneaccessories ud jeg længe har haft fingre i. Alle delene til vognen var enten stripset fast til hvor de skulle sidde eller lå pakket sammen inde i vognen. Fra jeg åbnede kassen til vognen var samlet tog det mindre en 10 minutter, selv med hjælp fra en 4 årig og en træt 6 mdr gammel baby. Der følger to skruer med som skal holde styret på plads, alt andet samles med et lækkert kliksystem som bare virker. Ikke noget der skal mases på plads eller lige vinkles så det skæve metal falder i. Alt passede perfekt og vognen nærmest spinner når vi kører rundt med den inde i huset. Grundet min start på arbejde og det forholdsvis dårlige vejr har vi endnu ikke afprøvet vores nye køretøj i dets rette element.

Kommer vi til at bruge den?

Vognen kan bruges til tre ting, Cykelvogn, løbevogn og klapvogn. Da Niels kun er 6 mdr gammel anbefaler Thule ikke at vi benytter den til cykelvogn endnu, hvilket jeg tror er meget godt da terrænet i skoven er utrolig bumlet og ujævnt. Men klapvogn er godkendt fra nyfødt og løbevognen er oplagt nu da både farmand og jeg er begyndt at løbe igen.  Med de omgivelser vi har er jeg slet ikke i tvivl om at vi kommer til at bruge vognen rigtig meget. De store baghjul og de 360* roterende forhjul gør at vognen kan komme med både på indkøb og lange stabadserende ture omkring Sorø. Jeg er spændt på hvordan den er at slå sammen og pakke ind i bilen, men så nem den var at samle fra scratch tænker jeg ikke det bliver at problem at få plads til både den og 4 børn.

Udstyr

Cykel-løbe-klapvognen kan holde til 0-22 kg. Den er udstyret med et smart myggenet der lukker helt tæt med lynlås og et super enkelt regnslag som er lige til at klikke på hvis det skulle blive nødvendigt. Det er skønt at der ikke er noget der sidder og flapre. Bag ved sædet er der et utrolig stort rum som kan bruges til opbevaring af babytilbehør, pusletaske og indkøb. Inde i vognen er der et lille sæde og barnet bliver spændt godt fast med både 3 punkt sele og mavebælte.

En mere aktiv hverdag

I anledningen af vores nye vogn, min mands barsel og min retur til skovbørnehaven har vi idag købt skridttællere, så jeg satser på at vejret viser sig fra sin smukkeste side i morgen og lader os komme ud på vores jomfrutur. Jeg har en klar forventning om at de kommende tre måneder bliver startskuddet til en mere aktiv hverdag da vi ikke skal have lige så meget fokus på logistik når vi begge er i Sorø og vi derfor kan bruge vores energi på at komme ud i naturen, både sammen og hver for sig.

Jeg glæder mig til at afprøve vognen og lover at vende tilbage med en ægte vurdering og anmeldelse af vores nye hjul.

Thule løbevogn

Thule løbevogn

Thule løbevogn

Thule løbevogn
Efter grundig vurdering kunne Niels også konstatere at det var en lækker vogn han havde fået.

Skriv et svar