The end is near…

Det var det, the end is near. Min aller aller sidste barselsdag nogen sinde er igang og jeg kæmper med 1000 vis af ambivalente følelser. På den ene side glæder jeg mig helt vildt til at komme tilbage til mine kolleger, “mine” børn, skoven, dagligdagen, naturens luner og alle vores hyggelige stunder i Skovhuset. 

På den anden side er jeg lige ved at dø ved tanken om at jeg ikke er der når Niels vælter og bliver ked af det fordi han rejser sig op ad alt. At jeg ikke er der når han er ved at dø af grin. At jeg ikke er der når han leger med sine sager og pludre med den sødeste stemme. At jeg ikke er der når han ligger og sover og ser så smuk ud. At jeg ikke er der når han mangler mig og at jeg ikke er der når jeg mangler ham!

Den heldigste lillebror

Det har været de mest fantastiske måneder, min søde lille baby har udviklet sig med lynets hast. Han har 3 store søskende at se op til og følge efter, og det må man sige han gør. Han er den gladeste, mildeste og sødeste baby. Han er fyldt med kærlighed og bliver overøst med kærlighed hver dag fra alle omkring ham. Han hviler så meget i sig selv og har al tid i verden til at undersøge og udfordre. Han er verdens heldigste lillebror, det er lige før han har mærker på kinderne efter alle de kys han får. Når man beslutter sig for at forøge familien er det altid en stor beslutning og vil uundgåeligt ændre hele familien. Beslutningen om at få lillebror er den bedste beslutning, han fuldender familien, og skaber så meget lykke omkring ham.

På mandag

På mandag vil jeg igen pakke min skovtaske, trække i regnbukser og skovstøvler. Så er det tid til igen at mærke vinden i ansigtet, få jord under neglene og røg og aske i håret. Det bliver godt, det bliver super godt. Og som den største bonus, så skal min mand være hjemme sammen med min lille baby, så han skal ikke afleveres til fremmede, han skal have den vildeste kvalitetstid med sin skønne far. Og vi andre skal nyde at mand og far er hjemme og ikke skal pendle de næste 3 mdr.

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar