Et fint samarbejde, og en give away

Et samarbejde der er værd at kippe med flaget for

I foråret da jeg arrangerede påskemarked på Sorø Station blev der skabt grundlag for et rigtig fint samarbejde mellem to af deltagerne. Begge deltagere som jeg var så stolt af at have med på vores lille marked. Begge deltagere laver noget helt vildt fint, gennemført og høj kvalitet.  Keramiker Gry Fager fortalte mig om et design hun havde gang i hvor hun dog manglede et smukt dansk flag til. Heldet ville, at på vores marked deltog også Flag by Stentoft. Lene som syer de smukke flag er søster til Mette som  jeg afholder markederne med, så vi er meget stolte af samarbejdet og vi er super stolte af resultatet.

Til alle særlige dage

Gry har designet det skønneste fødselsdagsflag. Foden til flaget er kendetegnet ved Gry’s fine enkle korsstingsdesign. Flagstangen er drejet i hånden så den passer lige præcis til den lille fod og flaget er syet af Lene fra Flag by Stentoft. Det er så smukt og stemningsfuldt det flag. Vi gav det til vores Astrid da hun havde fødselsdag i starten af september. Jeg glæder mig til at pynte med det mange år fremover på Astrids fødselsdagsplads.

Flaget er oplagt som gave til det nyfødte barn, til dåben eller den første fødselsdag. Designet er tidsløst og vil være et dejligt minde at have med sig gennem livet. Et minde der kan tages frem til alle særlige dage. Gryg Fager

Give away

Siden jeg hørte om flaget i påsken har jeg glædet mig til at se det færdige resultat, med Grys design og Lenes flag. Jeg har glædet mig til at holde det i hånden, mærke kvaliteten og til at få et hjem til Sorø. Da jeg lagde min bestilling på Astrids flag var jeg så fræk at spørge om ikke Gry ville udlodde et flag her hos mig. Det ville hun og derfor er jeg så heldig at kunne skyde en give away igang på min instagram profil. Så hop der over, følg med hos Gry Fager, skriv til mig hvem der skal fejres med det smukke flag og så trækker jeg lod søndag den 1. oktober.

Gry Fager

 

4 comments / Add your comment below

Skriv et svar