Børnesår, tak for det og en tegnefortælling

Barn syg

Da Erik for snart 3 år siden startede i vuggestue var der en af de andre børn som var så søde at dele deres forkølelsessår med ham. Vi siger tak for det! Det kommende indlæg kan måske får vandenede til at dele sig, jeg ved det ikke, men her er hvad jeg mener. 

Som pædagog og mor til 4 er der noget som virkelig kan få mit tis i kog, det er når børn bliver afleveret i institution halvsløje eller syge, men dæmpet på panodil. Jeg forstå ikke hvordan man kan få sig selv til at sende sit barn afsted til 7-9 timer sammen med en masse larmende kammerarter som ikke tager hensyn til hovedpine, kvalme og almen utilpashed. Resultatet er som oftest et barn der i sidste ende får en længere sygdomsperiode, smittede venner og smittede pædagoger som giver en dårligere normering i institutioner og dermed en ringere hverdag for alle vores børn.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har måtte ringe børn hjem 1-2-3 dage i streg fordi de får feber ca 5 timer efter de er afleveret. Den holder altså bare ikke, og vi som pædagoger er altså ikke så dumme at vi ikke kan gennemskue et barn på panodil eller anden smertelindring.

Den vigtigste underskrift

Der er ingen af os der har et arbejde som er så vigtigt at vi ikke kan blive hjemme og passe vores børn når de er syge. Jeg er ligeglad med aktier, bestyrelsesmøder, aftaler og underskrifter. Den aller vigtigste “underskrift” satte vi den dag vi tissede på pinden med de to streger. Med 4 børn har man en del barn syg dage, og sådan er det. Det er lige nu, det er ind til de har en alder så de selv kan være hjemme. For mit vedkommende så hænger jeg på den ca 10 år endnu. Når vi er “på den anden side” så tager vi vores tørn, så giver vi den ekstra gas når kollegaer er hjemme med deres syge børn. Hvis alle holdt deres syge børn hjemme når de er syge, så ville vi faktisk komme meget sygdom til livs, så ville vi måske slippe for en del egne og børns sygedage. Bonus!

En uge hjemme

I denne uge har jeg Erik hjemme, højst sandsynligt hele ugen. For en af de skønne følger af den herpesvirus han fik “foræret” som 2 årig i vuggestuen er, at det ofte ender med et børnesår når han har været behandlet mod sit forkølelsessår. Når man har børnesår må man ikke komme i institution før hele såret er væk, så vi tager lige en uge hjemme.

Tegnefortælling

Idag har han bedt om filmhygge og omelet. Den er jeg med på, lillebror sover uroligt i øjeblikket så jeg er et styks træt mor. Vi har dog lige brugt over en time på at tegne. Erik fik en ide til en fortælletegning som han kaldte det. Han tegnede og Niels og jeg lyttede mens tegningen udviklede sig og blev længere og længere. Det var helt fantastisk og virkelig sjovt at være tilskuer til. Når jeg ser ham sidde der og få sin fortælling ned på papiret så bliver jeg så stolt af ham. Min store lille Erik som efterhånden kan så meget selv. 

4 comments / Add your comment below

  1. Jeg kunne ikke være mere enig! I min “karriere” som vuggestuepædagog, har jeg som du også ringet børn hjem utallige gange og ofte også måtte diskutere med forældre, for at få dem til at hente deres barn, der har været rigtig skidt. Og det kan virkelig pisse mig helt af, når lille Søren så står der næste morgen -frisk indtil panodilen holder op med at virke op af formiddagen og hele møllen så gentager flere dage i træk 🙁
    Dont get me started…
    Elsker Eriks fortælletegning!

    1. Uhh du lyder som mig. Jeg bliver så gal og ked af det på børnenes vejne. De har ikke brug for tre “fremmede” voksne og 22 venner når de er sløje!

Skriv et svar