Pimp my bag, strygeark

Hjemmelavede gaver

Mine piger skal til to fødselsdage i weekenden og starten af næste uge. Denne gang har vi givet den ekstra gas med hjemmelavede gaver. Ellen har, som jeg viste her, pimpet en trøje til sin bedste veninde. Pigerne er vilde med Liv Martine fra den store bagedyst, så lige nu er det eneste der duer, donuts. Da vi skulle pakke gaven ind var temaet ligesom lagt. Donuts. Jeg har en del muleposer uden motiv hængende, og da vi er blevet grebet af et galt glitter strygeark  her hjemme fik Ellen lov til at pimpe en mulepose som indpakning, en lille ekstra gave. Jeg synes den blev super fin, og passer helt perfekt til en pige på 11 år.

Donut

I”Ananas” you

Astrid kiggede med og fik en ide til fødselsdagsgave til hendes veninde Annabell. “Annabell elsker Ananas mor, hun har alt med Ananas, bare ikke en mulepose”. Så var det jo heldigt at det lige var det vi sad og lavede.

Astrid er i øjeblikket meget inspireret af de japanske kawaii tegninger så hun fandt en fin Ananas på pinterest som blev brugt til skabelon. Jeg måtte hjælpe til med at få bogstaverne lige, og så var det mig der stod med det varme strygejern. Jeg tror egentlig godt at Astrid ville stryge selv, men hun er for ukoncentreret til at stå med så varmt et redskab.

Strygeark

Jeg synes at gaverne er blevet så fine, personlige og hjemmelavede uden at blive kiksede.  Glimmerstrygearkene købte jeg lige inden Niels blev født for 6 mdr siden, og de flotte metallic ark købte jeg i sommerferien. Der er til rigtig mange timers sjov og mange flotte kreationer i sådan en pakke. Erik på 4 år får også lov til at lege med, han klipper ud og jeg stryger på, det bliver også super flot. Så hvis i ligesom mig allerede er ved at kigge på årets hjemmelavede julegaver så vil jeg da anbefale jer at få et sæt strygeark hjem og gå amok med glimmer og glitter.

2 comments / Add your comment below

    1. Tak Maria
      Jeg synes også at de blev lige som de skulle være! Og jeg kan sige nu hvor begge gaver er afleveret at de faldt i virkelig god jord hos modtagerne 🙂

Skriv et svar