Når morfølelserne sidder helt uden på tøjet

Kliche, men jeg kan ikke følge med

Idag har været en af de dage hvor morfølelserne har raset i morkroppen. Jeg er virkelig blevet mindet om hvor hurtig tiden går, hvor meget man kan risikere at gå glip af ved det mindste blink. Kl. 9.50 idag var det præcis 6 måneder siden vores smukke lille Niels kom til verden. Det er 6 måneder der er fløjet afsted. Når jeg kigger tilbage synes jeg slet ikke jeg har nået at få det hele med. Jeg må helt klart ha misset månederne fra 2-6 for hvordan kan der allerede være gået så lang tid?

Han er jo lige blevet født? Han har lige ligget og sovet i en solstråle i mine arme, helt ny, nøgen og klistret af fosterfedt. Jeg synes lige vi hentet de store hjem fra skole og børnehave så de kunne møde deres lillebror for første gang. Nu kravler han rundt, trækker sig op og sidde ved alt han kan nå og pludre i et væk med de sødeste babylyde. Min lille mini Niels er slet ikke så mini mere. Han er blevet et lille barn med en vilje, en charme og et glimt i øjet der er så fantastisk og slet ikke til at stå for. Han er knus elsket af hele familien og de store giver dagligt udtryk for den ubetingede kærlighed til deres lille søde runde lillebror. Baby

I den anden ende

I modsatte ende af “stop-tiden-jeg-kan-ikke-følge-med” skalaen, så har jeg idag sat min store Ellen på toget i Sorø med kurs mod forkælelseweekend hos mormor og morfar.  Det var godt nok svært at holde tårerne tilbage da jeg vinkede farvel til min store mus som selv var helt opløst i gråd. Toget var propfyldt af weekendrejsende, så Ellen kunne ikke få en siddeplads som vi havde snakket om. Heldigvis nåede jeg at fortælle togkontrolløren at jeg havde sat min “lille” pige på toget, og hun havde taget sig så godt af Ellen på hendes første rejse alene. Stor succes og alle mine nervøse følelser blev gjort til skamme.

Fra Sorø til Helsingør

Mens jeg ventede på at pigerne skulle komme hjem fra skole fik jeg lavet en lille overraskelse til Ellen. 6 små pakker som hun måtte åbne på bestemte tidspunkter på rejsen. Lidt fredagsslik, drikkevare og blade. Alle pakker som kunne få tiden til at gå hurtigere og forsøde ventetiden lidt. Kl 17.50 blev jeg ringet op af den gladeste store pige som havde haft en super tur! Vi havde haft lidt sms kontakt undervejs, men det var godt nok dejligt at høre hendes glade stemme da hun var landet hos mormor og morfar. Overraskelse

2 comments / Add your comment below

  1. Åh ja, tiden flyver alt for stærkt! Min lille datter er nu startet i 2 klasse… og der er bare ikke mere lille pige tilbage i hende efterhånden! Det er jo skrækkeligt at tiden går så stærkt!
    Og vil lige afslutte med at sige: hvor er din datter bare sej! 👍🏻

    1. Det kunne være fedt med en pauseknap en gang imellem så man kunne stoppe og lige få krop og følelser til at følge med. Synes virkelig at jeg halser efter mine unger i et forsøg på at forstå hvor de er nået til. Og ja, jeg synes også hun er mega sej, og jeg har fået de dejligste sms’er fra hende hvor stoltheden lyser ud af ordene. 🙂

Skriv et svar