Pennevenner

Pennevenner

I sommerferien kom min Astrid og bad mig hjælpe hende med at finde en penneven. Jeg bad hende lige gentage en gang eller fem. Astrid har ikke brudt sig synderligt om skolen, og har aldrig brudt sig om dansktimerne. Hun har dog altid været glad for at skrive gentagelser. For eksempel alle vores navne i sirlige rækker på 15 papirer, tallene fra 1-1000, hele registret fra H.C Andersens samlede eventyr osv. Men med de kampe vi har haft med hende om skrivning, læsning og dansklektier havde jeg ALDRIG troet at hun ville ønske sig en penneven. Men det gjorde hun. Jeg gennemgik mit instagramnetværk for søde mødre med søde piger på Astrids alder og fandt en jeg mente ville passe perfekt til hende. Heldigvis var både mor og datter med på pennevenneideen. Penneven

Der var 1, der var 2, der var 3 pennevenner

Da Astrid havde sendt sit første brev ville Ellen også have en penneven. Jeg fandt frem til endnu et match så nu skriver begge piger breve til jævnaldrende i den anden ende af landet. Danmark får en ny betydning, får lidt støtrelse igen når man skal kigge på kort og se hvor langt en brev skal rejse. Det er ikke bare en mail der ankommer 30 sek. efter afsendelse. Så vi snakker om landsdele, seværdigheder de forskellige steder og hvem der har boet der af kendte eller hvilke bøger man kan læse om området. En masse bonus der kommer med som jeg slet ikke havde tænkt over da jeg sagde ja til at Astrid måtte prøve at skrive et brev.

Ellens penneven har en lillesøster og hun ville også gerne have en penneven og da jeg viste Astrids brev frem på instagram en dag var der endnu en der meldte sig, så Astrid skriver nu med 3 jævnaldrende piger og hun er helt pjattet med det. Idag kom hun faktisk hjem og spurgte efter en mere som gerne måtte bo i Tyskland (?) Gad vide hvor hun har fået den ide fra? Så nu har jeg sendt endnu en føler ud efter et jævnaldrende dansk barn i Tyskland.

Hvordan skriver man et brev?

Da pigerne startede med at skrive antog jeg at de vidste hvordan et brev skulle skrives. De har trods alt gået i skole en del år efterhånden, og jeg tænkte at breve da var et naturligt tema i danskundervisningen. Det viser lidt om hvor gammel jeg åbenbart er. De vidste intet om placering af dato, kære, kærlighilsen, start og slutning på et håndskrevet brev og slet ikke noget om hvordan man skriver adressen op konvolutten. Så de kom i lære. Astrid har efterhånden skrevet 9 breve og jeg kan se en tydelig forbedring af hendes håndskrift og stavemåde. Det er lidt utroligt at der ikke skal mere til. Pigerne skriver selvfølgelig i deres skolehæfter i skolen, men meget undervisning foregår på iPad så de går glip af håndskrifttræning og udholdenhed i hånden. Det laver vi om på nu. Jeg hygger mig helt vildt med at sidde sammen med dem når de skriver brevene og de hygger sig endnu mere, både med brevskrivningen, turen til postkassen og de efterfølgende dages gentagende ture til vores egen postkasse for at se om der er kommet noget retur.Penneven

Jeg kan kun anbefale jer at finde en penneven til jeres børn, tænk hvis man ikke får lov til at opleve glæden ved at modtage og sende ægte breve. Ægte hyggelige breve med tanker, tegninger og kærlige hilsner. Tænk hvis det eneste man kommer til at kende til postmanden er postordrepakker og rudekuverter? Jeg søgte i mit onlinenetværk og fandt perfekte match, så man behøver ikke lede så langt væk.

 

2 comments / Add your comment below

  1. Jeg havde pennevenner hele min barndom og den sidste skrev jeg med indtil slutning af gymnasiet. Det er jo et hele mit liv der ligger i kuverter hos en sød pige i Jylland.

    1. Jeg drømte altid om at få en penneven når jeg læste pennevenne siderne i Anders And og Wendy bladene, men jeg fik aldrig en. Så nu får mine piger lov til at gå amok 🙂

Skriv et svar