Når det regner på præsten….

…drypper det på Degnen

Jeg er stadig igang med at rydde op, jeg er faktisk kun halvvejs i hele forløbet. Jeg nyder at følge Lisbeths vejledning, jeg nyder at se de små fremskridt i huset og jeg nyder at se det holder og at alle medlemmer i familien nyder det. Hele dette workshop forløb hos Lisbeth må siges at være et eksempel på at når det regner på Præsten så drypper det på Degnen. For man får ikke kun et mere rydeligt, overskueligt og minimalistisk hjem. Man får så meget mere! Bl.a. et helt andet syn på de materielle ting i både hjemmet og i det liv man lever. Man får et helt andet syn på hvad der gør en glad, og hvad der bare er fyld.

Bonus

Der falder så meget ekstra af denne workshop som jeg slet ikke havde regnet med. Tanker om husets indretning, passer den til vores familie. Passer huset til det liv vi gerne vil leve, til de værdier vi søger og lever efter? Passer det til en familie på 6 hvor der konstant er mange venner med hjemme? Passer huset til en familie som går meget op i måltiderne og den hygge der potentilt er der? Der kommer så mange nye spørgsmål, spørgsmål som jeg slet ikke havde før jeg meldte mig hos Lisbeth. Heldigvis bliver det også nemmere og nemmere at besvare alle disse spørgsmål efterhånden som rodet og forstyrrelsen forsvinder. Der bliver plads til at se hvad det er vi vil, der bliver plads til at se mulighederne.

Klar til efteråret

I weekenden tog hele familien fat i kost og støveklud for at gøre huset rent til efteråret. Nu skal vi til at være mere indendøre, så er det endnu vigtigere at her er plads, både fysisk og psykisk. Jeg har længe haft behov for at rykke rundt på vores spisestue. Men der var ikke så mange muligheder da lamperne hang på en måde og desuden havde kostet en mindre formue. Bordet købte vi da vi flyttede ind så det var i mit hoved heller ikke en mulighed at skifte det ud. Jeg var helt låst fast og faktisk lidt sur på spiseområdet. Lige ind til i lørdags hvor flere af Lisbeths kloge ord gav genlyd så spisebordet blev vendt, 2 stole sat væk og den ene lampe hevet ned. Det var som om det hele faldt på plads. Vores måltider er blevet mere rolige, stuen har fået mere ro generelt og sofahjørnet kommer meget mere til sin ret. Nogen gange skal der slet ikke så meget til som man går rundt og bilder sig ind.

Nu mangler jeg bare at invitere farfar ned til endnu en byggeweekend så vi kan få lavet den flydersofa jeg drømmer om med plads til os alle 6. Indretning

Indretning

Du kan læse mere om min proces med oprydning her og her

3 comments / Add your comment below

  1. Det lyder så fedt… jeg overvejer.. men.. jeg er lidt bange for at ‘stå af’ pga hendes nogle gange – i min smag – lidt for fanatiske tilgang.. hvad tænker du?.. kan man se igennem det.. og hvad nu, hvis man bor i verdens mest rodede hus (.. sådan føles det i hvert fald nogle gange.. vi ejer ingen sans for hvad der fungere og ikke gør mht indretning..).. så jeg er bange for at jeg ville føle at jeg skulle gå fra 0 til 100 på alt for kort tid..? (I mine øjne så dit hjem jo også super rydeligt og lækkert ud inden workshoppen…) .. 🙂

    1. Ha ha ha, tak skal du have. Ohh my, jeg lover dig mit hjem var ikke rydeligt! Jeg havde lidt de samme tanker som dig til at starte med. Men når man får Lisbeths historie, hører om hendes egne kampe og hører baggrunden for de forskellige tiltag så er det så nemt at følge med. Desuden så skal man ikke gøre noget hurtigere end man selv kan følge med. Man bliver tilknyttet en facebookgruppe hvor man kan søge støtte hos tidligere og nuværende deltagere + Lisbeth. Og hun er virkelig god til at få en op på hesten igen. Vi skal ikke ende med at bo i perfekte bo bedre hjem. Vi skal bo i de perfekte hjem for os, uden al den rod som skaber kaos 🙂 Gir det mening?

Skriv et svar