Ryd op

Jeg har ca 7 ugers barsel tilbage (shiiiit, sitre ryste, bævre), om 7 uger overtager min mand for en stund verdens mest fantastiske opgave; at gå hjemme med vores mindste søn, opleve ham udvikle sig med lynets hast og nyde ham og alle de store når de i løbet af dagen vender hjem igen efter skole og børnehave. Jeg synes han er helt vildt heldig. Jeg både frygter min start på arbejde og dagen væk fra min lille Niels og glæder mig til at være tilbage hos mine kolleger og alle de søde børn i Skovhuset. Og så GLÆDER jeg mig til at have min mand i Sorø i hele 3 måneder. Det eneste minus ved at vi er flyttet fra København er at min mand bliver nødt til at pendle. Det er der rigtig mange der gør her fra Sorø, og det går også fint, men tanken om at han får alle dage, hele ugen med her hjemme i 3 måneder, den er god! Han bruger mellem 14 og 17 timer i tog om ugen, det bliver godt når de timer skal gå til os her hjemme i stedet.

Ryd op

Som en reaktion på min forestående tilbagevenden til arbejdsmarked gik jeg lidt i panik for nyligt. Jeg gik i panik over alt det jeg kunne ha nået i min barsel men som bare ikke var sket. Jeg har længe læst med hos Lisbeth og er utrolig inspireret af hendes syn på familien, børnene og livet. Jeg var flere gange meget fristet til at melde mig på hendes nye workshop, men var i tvivl om jeg kunne overskue det som nybagt mor til 4. Jeg vejede for og imod, diskuterede med min mand om det var noget han ville bakke op om, skrev med Lisbeth og så nærmest 10 minutter før muligheden var forpasset meldte jeg mig.

Sidste søndag gik jeg så igang med at kigge på vores hjem, mig selv, mine vaner, vores vaner og mine forældres vaner og hvad de måske har givet mig med i bagagen. Hvorfor kan jeg ikke smide et brev ud jeg fik med posten fra min onkel da jeg var 1 år gammel? Hvorfor beholder jeg en øjenskygge jeg fik for 12 år siden da jeg besøgte min far i Zürich? (Jeg går ikke engang med make up mere.)

Køkkenet

I den uge vi netop er gået ind i er det køkkenet der står for tur, et rum som Lisbeth siger er nemt at gå igang med da der ikke ligger så mange følelser forbundet med køkkengrej. Hun skulle bare prøve at have 52 mumi kopper som alle sammen er lige kære. Jeg har givet den en ordentlig skalle idag, har fået ryddet helt vildt meget op og ud, og samtidig er jeg blevet bevidst om at vi ikke kommer til at leve minimalistisk på sammen måde som Lisbeth. Vi skal bare kun have de ting som giver mening og gør os glade. Så om det er lidt eller mange ting kommer an på hvad det er. Mumi kopperne og tallerknerne bliver i hvert tilfælde, og der kommer også flere til 🙂

Mens jeg gennemgik skabe og skuffer besluttede jeg mig for at lave en “Kom og tag lige hvad du vil ha” bod foran huset. Jeg fik bakset et bord ud og i et par timer gik jeg i pendulfart med ting, sager og køkken nips til fri overtagelse. Det har været så skøn en følelse at opleve vores gamle glemte ting få nye ejere som blev helt vildt glade. Flere spurgte hvorfor jeg ikke solgte alle sagerne, men jeg vil sige at den taknemmelighed jeg har oplevet idag er mere værd end de småører jeg kunne ha kradset hjem for vores rod.

I morgen går jeg videre med detaljerne i køkkenet og så glæder jeg mig heeelt vildt til søndag aften hvor Lisbeth ligger næste opgave frem.

 

 

4 comments / Add your comment below

    1. Det giver i hvert tilfælde overskud. Idag satte jeg lidt flere ting ud og Erik sagde, “Du er syg i hovedet mor” Jeg blev helt forskrækket over at han kunne sådanne ord. 😀

Skriv et svar