Min sommer med Mofibo

*Indeholder reklame samt en rabatkode til 30 dages gratis adgang til Mofibo nederst i indlægget.*

Jeg har minder langt tilbage i min barndom om regnfulde sommerdage i vores sommerhus i Sverige, hele familien ligger i den lille stue med madrasser, dyner, lakridsskibe og lydbøger på transisteren. Vi hørte alle Astrid Lindgrens bøger, Lars Henrik Olsens Erik Menneskesøn, Mulle Filunken ( min yndlings som jeg så gerne ville finde igen) og mange mange flere. Senere har jeg minder om en jul hvor jeg havde halsbetændelse og lå i sofaen i stuen og hørte Anne fra Grønnebakken fra start til slut. Åhh hvor jeg dog led med Anne og var forelsket i Gilbert! Jeg elskede at blive væk i fortællingerne, høre de rolige stemmer fra oplæseren og bare følge med på det eventyr der blev lagt frem foran mig. Jeg kan huske når min mor skulle handle eller hvis vi kedede os der hjemme så kørte vi ned til biblioteket i Humlebæk centeret, fik sat en lydbog på og lå i lyttehulen hele eftermiddagen.

Efter jeg selv er blevet mor slæber vi også lydbøger med hjem fra biblioteket. Vi hører dem sammen og alene, mens der bliver lavet perleplader, tegnet, lavet mad eller bare hygget en stille stund efter skole og børnehave. Børnene får lov til at lytte til fortællingerne når de skal falde i søvn og vi har dem med i bilen når vi skal på længere ture, hvilket vi ofte skal når vi har valgt at bo over 1 time fra København og familien. Mine piger er begge rigtig gode til at læse og især Ellen kan lukke sig inde med en bog og forsvinde fra omverdenen i timer. Det sætter jeg stor pris på og nyder at de begge finder glæde ved de skrevne bøger. Lydbøger kan dog byde på noget andet også, sammenværet i en stresset hverdag hvor meget af dagen går op i familielogistik, madlavning, oprydning, lektier osv. Her kan lydbøgerne være med til at give ro og et fælles tredje. Vi kan alle lytte med fra der hvor vi nu er igang og vi behøver ikke sætte det hele på pause for at få næste kapitel med. Jeg var derfor slet ikke i tvivl da jeg fik muligheden for at teste lydbogs tjenesten Mofibo, og med den sommer vi har haft kunne muligheden ikke være mere kærkommen. 

Mofibo fungerer på samme måde som de kendte streaming tjenester Netflix, HBO osv. Men hvor de andre byder på endeløse rækker af film tilbyder Mofibo et overvældende kartotek af lydbøger, hele 40.000 titler er der at vælge imellem. Jeg er altid lidt langsom når det gælder om at hente nye apps ned og sætte mig ind i sagerne, det samme gjaldt da jeg skulle hente appen til Mofibo. Jeg synes ikke lige jeg kunne finde tiden til at få sat mig ordenligt ind i hvordan det virkede. Det er altså virkelig fjollet, jeg har stadig et levn fra 90’erne om diskettedrev i min hjerne. Jeg forestiller mig at det tager mindst en time at installere og koble sig op på noget nyt. Da jeg endelig fik hentet den tilhørende app tog det ikke mere end 5 minutter så var vi igang med at høre Harry Potter. Det er jo virkelig helt genialt! Appen er inddelt i forskellige kategorier, anbefalinger, alder, krimi, romantik, biografi, historie, fantasy og mange flere. Når man trykker sig ind på en bog er der en god beskrivelse af den enkelte bog samt anbefalinger fra andre der har lyttet til den samme. 

Jeg ville ønske at jeg kunne komme med en anbefaling af en masse lydbøger som har beriget min sommer og givet mig nye perspektiver på mit liv. Men jeg må tilstå at jeg er blevet grebet af Harry Potter, Den ternede Ninja og alle Astrid Lindgrens bøger. Jeg har nydt at ligge i bunke med mine unger mens vi har kæmpet med tryllestave med Harry og Ron, hoppet over helvedesgabet sammen med Ronja og Birk og grint til vi tissede i bukserne sammen med alle Anders Matthesens figurer. Jeg har appen til rådighed i en begrænset periode men jeg er ikke i tvivl om at den er kommet til vores familie for at blive.

Hvis i selv skulle have lyst til at afprøve Mofibos muligheder har jeg fået lov til at give jer 30 dages gratis adgang til lydboghimlen.

Alt i skal gøre er:

1. Opret dig på mofibo.dk og indtast koden: MYMINMY

2. Download app’en i App Store el. Google Play Store

Der er ingen binding. Efter de 30 dage er gået, fortsætter

abonnementet til 129 kroner, hvis ikke det opsiges.

Tilbuddet gælder ikke eksisterende el. tidligere kunder

Skriv et svar