Churros a la Sorø og en dejlig fødselsdag

Churros a la Sorø og en dejlig fødselsdag
Kroppen husker

I mandags blev min ældste 11 år. Gad vide om man nogen sinde vænner sig til at ens børn gror med lynets hast? Alle år siden jeg fødte den unge dame er jeg vågnet kl 3.10 om morgenen med en forventning i kroppen om noget stort i vente. Kl 3.10 var det tidspunkt jeg vågnede af den første ve for 11 år siden. I år lagde jeg desværre ikke mærke til det da jeg har en baby som helt uvant for mig har besluttet sig for at indtage sit hovedmåltid om natten. Måske var jeg vågen kl 3.10, måske ikke, ikke desto mindre var der i mandags en fantastisk dag i vente!

Uddeling i klassen

Søndag sent havde vi nået at bage de skønneste cookies med opskrift fra Cathrine Brandt. Sprøde, seje i midten, med chokolade stykker i kagen og havsalt på toppen. Ellen og jeg drømte om at peppe dem endnu mere op med guld støv så vi tilføjede 100 g kakao for at guldet kunne ses helt tydeligt. De små pyntesyge kager blev pakket to og to i cookieposer indkøbt fra det store udland. Read More

Camouflage cookie

Camouflage cookie

I sidste weekend skulle vi fejre Astrids børnefødselsdag. Vi havde slået os sammen med hendes bedste ven og det valgte tema var militær og camouflage. He he, sådan er det at være mor til en vild pige. Hele lørdag havde vi været igang med oppyntning, forhindringsbane, camouflagekage, nedfalden nødration, hundetegn og medaljer. Der var ikke den detalje der ikke var tænkt over. Vi var så klar til at modtage 20 friske 9 årige, det eneste der manglede var kage til forældrene.

Read More

Måske en lille fredagskage

Måske en lille fredagskage

Jeg lovede jer opskriften på stikkelsbærkagen jeg bagte den anden dag. Men så gik der lige 5 mdr vaccine i den og igår lå jeg i ske med min baby hele dagen og gave ham al den tryghed han “efterspurgte” i sin feberrus.

Mormors frugtkage, igen igen

Kagen blev super god, syrlig, lækker svampet og serveret med flødeskum. Mummelums, lige ned i kagemaven.

Den oprindelige opskrift stammer fra min mormor og jeg har faktisk delt originalen på bloggen flere gange. Men denne gang lavede jeg er smagsmæssig større ændring end jeg plejer så derfor får i den justeret udgave nu.  Read More

Ryd lidt mere op

Ryd lidt mere op

Jeg tænker at jeg vil tage jer lidt med på min rejse fra rod og kaos til ro og orden. Hvis i vil se hvor min inspiration kommer fra vil jeg anbefale jer at læse med hos Lisbeth. Faktisk har hun netop annonceret et foredrag om at leve som bæredygtig familie, 26. oktober i København.

Med oprydningen i køkkenet kom også madplanen. Jeg bruger den fra Sustain daily, den er overskuelig og rigtig fin at have hængende fremme.

Jeg er stadig igang med oprydningen i køkkenet. Dog i lidt lavere tempo idag da jeg fik taget det aller største hug igår. Da jeg tidligere satte nogle gamle vaser ud på bordet sagde Erik til mig “Du er syg i hovedet mor” mens han grinte af mig!! Jeg blev helt forskrækket over at han kan sådanne ord. Jeg er ikke syg i hovedet, men jeg må tilstå at Lisbeths ord har sat sig fast og jeg kigger anderledes på alle vores ting i køkkenet. Hvornår har jeg sidst brugt denne og dette og kommer jeg til at bruge den snart?  Read More

Ryd op

Ryd op

Jeg har ca 7 ugers barsel tilbage (shiiiit, sitre ryste, bævre), om 7 uger overtager min mand for en stund verdens mest fantastiske opgave; at gå hjemme med vores mindste søn, opleve ham udvikle sig med lynets hast og nyde ham og alle de store når de i løbet af dagen vender hjem igen efter skole og børnehave. Jeg synes han er helt vildt heldig. Jeg både frygter min start på arbejde og dagen væk fra min lille Niels og glæder mig til at være tilbage hos mine kolleger og alle de søde børn i Skovhuset. Og så GLÆDER jeg mig til at have min mand i Sorø i hele 3 måneder. Det eneste minus ved at vi er flyttet fra København er at min mand bliver nødt til at pendle. Det er der rigtig mange der gør her fra Sorø, og det går også fint, men tanken om at han får alle dage, hele ugen med her hjemme i 3 måneder, den er god! Han bruger mellem 14 og 17 timer i tog om ugen, det bliver godt når de timer skal gå til os her hjemme i stedet.

Ryd op

Som en reaktion på min forestående tilbagevenden til arbejdsmarked gik jeg lidt i panik for nyligt. Jeg gik i panik over alt det jeg kunne ha nået i min barsel men som bare ikke var sket. Read More

Er jeg voksen nu?

Er jeg voksen nu?
*Tanker om at være voksen, om ikke at se sig selv som voksen og så måske alligevel være det, for det siger de andre jeg er.*

Hvornår er man egentlig voksen? Jeg tror jeg har tænkt over det spørgsmål siden min 18 års fødselsdag hvor jeg på papiret var gammel nok til at tage mine egne beslutninger. Jeg har i mange år følt at jeg var for lille og for ung til at have en mening og en holdning, altså i andres øjne, for både holdninger og meninger havde jeg masser af. Jeg var bare ikke helt sikker på at jeg var “voksen” nok til at dele dem og hvis jeg endelig gjorde så var det med en forventning om at modtageren ville tænke, nårrh det er sødt, hun har en holdning, men hun har jo ikke et liv at bygge den op på.

Jeg er gift på 11. år og er mor til 4 børn, lidt voksen må jeg da være 🙂

Read More

Min sommer med Mofibo

Min sommer med Mofibo

*Indeholder reklame samt en rabatkode til 30 dages gratis adgang til Mofibo nederst i indlægget.*

Jeg har minder langt tilbage i min barndom om regnfulde sommerdage i vores sommerhus i Sverige, hele familien ligger i den lille stue med madrasser, dyner, lakridsskibe og lydbøger på transisteren. Vi hørte alle Astrid Lindgrens bøger, Lars Henrik Olsens Erik Menneskesøn, Mulle Filunken ( min yndlings som jeg så gerne ville finde igen) og mange mange flere. Senere har jeg minder om en jul hvor jeg havde halsbetændelse og lå i sofaen i stuen og hørte Anne fra Grønnebakken fra start til slut. Åhh hvor jeg dog led med Anne og var forelsket i Gilbert! Jeg elskede at blive væk i fortællingerne, høre de rolige stemmer fra oplæseren og bare følge med på det eventyr der blev lagt frem foran mig. Jeg kan huske når min mor skulle handle eller hvis vi kedede os der hjemme så kørte vi ned til biblioteket i Humlebæk centeret, fik sat en lydbog på og lå i lyttehulen hele eftermiddagen. Read More

When the weather gives you lemon ( and rain)

When the weather gives you lemon ( and rain)

Jeg er mildest talt utilfreds med sommervejret. Jeg har efterhånden samme kropslige reaktion på tanker om vejret som jeg har på tanker om Mr Trump. Det giver slet ikke mening for mig og jeg kan på ingen måde se hvordan det kan gavne! Jeg er nået langt forbi ” Ihh hvor er det godt vi har en have, for så er den da glad for vandet” nix, hvis ikke det snart stopper flytter der sumpkrokodiller ind på Elmevej. Read More

Ved et tilfælde og noget om at ville gøre sit aller bedste, selv med en lille kage

Ved et tilfælde og noget om at ville gøre sit aller bedste, selv med en lille kage

I torsdags meldte min søster sin ankomst til eftermiddagskaffe. Da hun ringede sad jeg hos min bror 1 times kørsel fra Sorø. Jeg ringede hjem og fik min ældste Ellen til at sørge for at der var en lille kage til kaffen. Da jeg parkerede bilen 15 minutter før min søster og svogers ankomst var der gang i køkkenet og 2 nybagte kager. Ellen havde glemt at putte chokolade i vores yndlings chokolade/havsalt cookies fra Cathrine Brandt. Hun mente de var lige til at kassere, men da vi smagte på dem var dejen lækkert karameliseret så de blev pyntet med chokolade på toppen og blev helt vildt gode.

Read More