Kyndelmisse

Da vi for to år siden forelskede os i lille Korsbæk aka Sorø vidste vi ikke hvad det var for en by vi flyttede til. Vi forelskede os i haven til et hus, huset passede heldigvis til vores behov, skolen lå tæt på, børnehave og station ligeså. Men hvad vi ellers kunne forvente havde vi ingen ide om.

Da tiden nærmede sig og virkeligheden pustede os i nakken blev jeg noget usikker på om vi kunne flytte fra vores elskede Amager til en villavej 100 km væk. Read More

Køkken opgradering

For to uger siden bestilte jeg både vandhane og messinggreb til opgradering af vores køkken. Begge dele blev leveret hurtigt efter og kunne monteres mens min svigerfar alligevel var her i Sorø med værkstøj og ekspertise.

Jeg er lykkelig for begge dele. Vandhanen mere end lever op til vores forventninger. Den har en vandspare funktion som fungerer rigtig godt til håndvask, et glas vand eller en kort afskylning. Det er dog nemt at gå et hak ud over og få fuld gas på vandet. Hvis vi gad kunne vi nemt hold den pudsede overflade, men da de nye greb fra start har en patineret overflade lader vi vanddråber, damp og dug gøre arbejdet og allerede her efter to uger har den fået en fin patinering.

De nye greb har helt samme form og tykkelse som de gamle sorte fra IKEA, så de var meget nemme at montere i de eksisterende huller. Hele udtrykket i køkkenet har fået ti trin op på lækkerhedstrappen.

Jeg nyder at se den sammenhæng der er kommet og jeg nyder ikke at blive oversprøjtet hver gang jeg tager et glas vand eller vasker op. Det kostede os ca 3000 kr at opgradere vores lille ikeakøkken, det har været alle pengene værd!

Efter en uges hårdt arbejde

Vi er flyttet ind i det nye soveværelse, vi er næsten flyttet ind i den nye stue og vi er igang med at flytte ind i det nye multirum. Jeg er overrasket over hvor hurtigt og forholdsvis smertefrit det gik med at sætte væggen op i stuen. Nu sad jeg så også mest og kiggede på eller kom med kommentarer og spørgsmål. Men min mand og svigerfar gav den virkelig gas og rykkede helt vildt hver dag. Read More