Og så siger de at det udenpå ikke tæller

I søndags skulle min store pige til fødselsdag. Hun var meget nervøs da det var 2 uger siden hun sidst havde set klassen, grundet flytning og ny skole er hun ikke helt tryg endnu, især ikke efter ferier. For at bløde op for nervøsiteten og fremme glæde og spænding i maven fik hun lov til at gå indpakning amok nede i kreakælderen. Jeg må sige hun tog udfordringen op og fik kreeret den flotteste gave jeg længe har set.


Når jeg er forbi diverse dimsebutikker, Søstrene Grene, Tiger, Netto og hvad jeg ellers lige falder over kommer der ofte underligt/lækkert dims med hjem som kan være uforståeligt for mange men skatte for os. Meget af det havner i de kasser vi kalder Fødselsdagskreakasserne hvor man ellers bare kan gå crazy amok når børnefødselsdagsgaven til 20 kr skal opgraderes og gøres lækker. Jeg er vild med den hygge pigerne og jeg har omkring disse små projekter og jeg er vild med at sende stolte tøser afsted til børnefødselsdag.

Skriv et svar