Ægte møbler og chokoladekage med marcipanbrød, Sorø #10

Her på billedet kan i se min store gulvsorg! Der har for længe siden været en væg i stuen, og gamle gamle ejere har ikke været så gode til at skjule forskellen i gulvet. 
Lørdag morgen, måske nærmere formiddag, parkerede en kæmpe lastbil foran huset til stor glæde for lillebror og til endnu større glæde for os voksne. Lastbilen var nemlig lastet med møbler vi købte for næsten 2 mdr siden. Især spisebord og sofa har jeg glædet mig til. Det er nogen år siden vi kasserede vores sofa på Amager, og det har helt bestemt gået godt uden en sofa, men nu hvor vi har pladsen var der ingen grund til at være alternative mere. Vores nye spisebord er næsten dobbelt så langt som det vi havde på Amager så også her er der sket ting og sager. Nu kan vi alle sidde om bordet SAMTIDIG med at maden står foran os. Aarhh men træerne vokser virkelig ind i himlen nogen gange.
Da sidste skrue var sat i bordet og gulvet ryddet for pap ringede mine forældre på døren, det passede perfekt med gæster til frokost og efterfølgende lørdagskage.

Chokoladekage med marcipanbrød
225 g smeltet smør
335 g sukker
5 æg
135 g mel
3 tsk vaniliesukker
2 tsk bagepulver
8 spsk kakao
8 små marcipanbrød eller 4 store hakket og rørt rundt i dejen inden den kommes i formen.
Smøret smeltes, æg og sukker piskes luftigt, gerne i 5-10 min. Smør røres i og resten af ingredienserne tilsættes.
Formen smøres og drysses med rasp eller mel.
Bages ved 175 C i ca 25-30 min eller til der ikke længere hænger dej fast på gaflen/strikkepinden.

8 comments / Add your comment below

  1. Hvor ser det bare godt ud! Og jeg synes altså at det er en skøn "fejl" i gulvet – det giver et lækkert twist til det perfekte og rammer sofa-området fint ind. Jeg er fan 🙂

  2. 1000 tak! Sikke en dejlig kommentar! Jeg har planer om at begynde at holde både workshops og kreadage så der skulle helt sikker blive mulighed for at komme rigtig inden for hvis du bor i nærheden 🙂

Skriv et svar