Bare kom an

Man må sige at idag virkelig understreger sommerens afslutning. Vi er næsten sejlet væk her ude på øen, fødderne er dog stadig tørre og det er da altid noget. Når det regner så voldsomt som det har gjort det sidste døgn får jeg altid nervøse trækninger, i juli 2011 var vi nemlig så “heldige” at vores lejlighed på 1. sal blev oversvømmet. Siden har vi sat i stand og fået tætnet, men det giver lige et lille gip når regnen pisker ned.
Når jeg om mange år ser tilbage på sommeren 2014 vil der være 3 ting som står helt klart.
1 Vi fik solgt vore lejlighed med rekordfart.
2 Jeg havde den skønneste tur til Berlin med storemusen.
3 Vi købte nyt hus og planlagde vore liv i Sorø.
Jeg vil også de næste år huske denne sommer for at være fyldt med sol, smukke bekendtskaber og sjove mennekser. Bloggen bliver ved med at udvikle mig og jeg møder hele tiden nye skønne mennesker.

I september har jeg aftalt med en af de sødeste piger jeg har mødt gennem bloggen at vi skal udfordres lidt. Vi er blevet enige om 9 overskrifter/emner. 9 overskrifter/emner som skal inspirere os til at skrive nogle indlæg som måske ligger uden for komfortzonen, eller bare kan give mulighed for nye vinkler. Det 10. emne vil vi gerne have hjælp til så har du en god ide kom bare an, alle forslag er velkommen, vi  trækker lod blandt alle når september lakker mod enden.
Hvis du føler dig inspirerede så skriv endlige med, giv gerne lyd hvis du hopper med på Septemberudfordringen så vi kan kigge forbi.

1 Madopskrift
2 Diy
3 Indretning
4 Oplevelse med børn
5 Boganmeldelse
6 Børns hverdag
7 Museumsanmeldelse
8 Ønskeliste
9 Bloganbefaling
10 ?????

OBS! Børn kan selvfølgelig skiftes ud med; mand, kæreste, hund, ven, kat, elefant you name it!

Engle daler ned i skjul

Vi klipper, pakker, printer, fotograferer og gør ved. Vi er snart klar til at byde velkommen i vore fælles shop NoMy.tictail.com. Der skal bare lige være styr på de sidste detaljer som basis farver, limited edition farver, julefarve, hele året farver, snore, poser, postkort og priser. Vi satser på at vi inden midten af september kan åbne op for vores lille univers. Vi har planer om forskellige gør det selv vejledninger, gør det sammen med andre og gør det til bedstemor. De små englebasser er den oplagte værtinde gave til juletiden, de vil være søde både på juletræet, i vinduet eller på en gren i vase.

Det er fantastisk at sidde med resultatet af et års drømme og samarbejde. Jeg ville ikke ha troet det for et år siden men det er faktisk ganske muligt at samarbejde #påtværsafgrænser. Det kræver mange sms’er, mails og møder live. Men det er sjovt og vi har efterhånden ret godt styr på hvad vi hver især mener med de forskellige humørikoner.

bla bla bla + gratis planeter

Jeg synes lige at de skrev sommeren kom igen. Så kom den ikke alligevel eller hvad. Manner det er blevet koldt (og vådt). Idag havde vi planlagt tur til Sorø for at se på tøsernes kommende skole. Det var rigtig fint at få sat lidt ansigter og lokaler på forstillingerne. Der er idag 6 uger til ungerne har sidste skoledag på Amager. Der er 6,5 uge til vi får nøglerne og der er 7 uger og 2 dage til pigerne starter på deres nye skole.
På turen til Sorø rundede vi selvfølgelig HUSET, der står nu købt på skiltet og det er OS som har købt! Det er stadigvæk en vild tanke! Husejer, parcellist, grundejer, Soraner, det er os. I går landede den første container foran lejligheden, det er så meningen at den første grove sortering skal igang denne weekend. Om en uge når vi er færdige med fødselsdage og jeg er tilbage i Dk (mere om det senere) skal vores 78 m2 pakkes ned i kasser. Og jeg kan godt afsløre, der er MEGET og jeg gruer for det.
Men det bliver helt sikkert også fedt at få ryddet ud, sorteret og skabt plads til nyt.
Åhh NYT, jeg glæder mig til at finde det nye som passer til vores nye hjem. Der er nogen møbler som ikke kommer med videre fordi de simpelthen er blevet flyttet og samlet for mange gange, PAX og BILLY kan kun klare så og så meget.
Jeg gennemlæser magasiner, nettet, kataloger og pinterest for ideer, drømme og ønsker. Jeg glæder mig til at stå i huset og se på hvad der i virkeligheden kan lade sig gøre. I første omgang skal der males og så tager vi den derfra.
Kan i have en skøn weekend alle sammen, jeg håber ikke i regner væk! Tak for denne sommer, spændende hvad efteråret 2014 byder på!

I mangel på sommer ligger jeg et sæt planetkunstkort med ved alle bestillinger denne weekend. Kig ind forbi, der er lækre sager til at pynte på efterårsbordet. 

Fødselsdagsdug

Jeg elsker traditioner, og jeg elsker selv at finde på traditioner. I mit barndomshjem havde vi den smukkeste broderede dækkeserviet som min mor havde med fra sit barndomshjem. Den lå under fødselsdagsbarnets tallerken som så var omkranset af årstidens blomster. Så smukt og særligt at få lov til at sidde der ved den smukke plads.
Da jeg selv skulle til at fejre mine børn var det derfor vigtigt at fødseldagsbordet fik noget helt særligt og tilbagevendende. Jeg besluttede mig for at sy en fødselsdagsdug til hver af ungerne. Storemusens blev færdig med det samme og har været brugt lige siden på hendes fødselsdag. Mellemstemusens blev færdig sidste år og jeg glæder mig til at pynte hendes bord når hun fylder 6 på onsdag. Lillebrors dug er ikke lavet endnu men jeg har lavet en aftale med min mor om at den er klar til hans fødselsdag.
Oprindeligt var det tænkt at der skulle et nyt motiv på hvert år, det er der ikke kommet, men måske der kommer lidt med tiden.
Pigerne er glade for hver deres fødselsdagsdug og man er ikke i tvivl om at den har en særlig betydning, lige som jeg havde håbet.
Jeg har købt alm lagelærred fra Stof og Stil, af ren dovenskab og fordi det bliver så pænt har jeg betalt dem for at ligge dugen op. Så har jeg selv applikeret navnet på dugen i forskelligt farvet stof.
Navnet kan man lave lige som man har lyst, hvis ikke man mestre symaskinen kan man også male navnet på med stoffarve, der findes så mange fine motiver efterhånden, eller man kan sammen med barnet skære en ny kartoffel hvert år som så bliver trykt på.
Sidste år viste jeg Mellemstemusens dug frem her.

Godteposer

Jeg holder lige en lille pause med designnyheder og messeforelskelser. I morgen holder vi fødselsdag her hjemme. Storemusen fylder 8 år og vi har brugt eftermiddagen på at forberede godteposer til klassen og hygge.
2. X skal på tur i morgen så alle ønsker om snaskede kager og pyntede muffins måtte vige pladsen for praktiske lækkerier. Det er dog blevet meget finere end det lyder. Vi kiggede rundt på pinterest og faldt over flere gode ideer. Vi brugte sager vi havde ved hånden som  cellofanposer og piberensere, vi fik lavet nogen super fine sliksommerfugle hvis vi selv skal sige det.
Det hele er pakket ned og nu er det bare et spørgsmål om den unge dame når at sprænge af bare forventningsglæde.

Lucie Kaas

Søndag aften havde Lucie Kaas inviteret til fremvisning af deres nye sager på Designtrade2014. Der var disket op med lækkerier både til ganen og til øjet.
Lucie Kaas blev grundlagt i 2012 og lige siden er det kun gået en vej. Lucie Kaas er en blanding af gamle glemte skatte og fra i år også nye designs. De opkøber rettighederne til gamle designs og genskaber nye skatte med respekt for designet, designeren eller de efterladte. I år har Lucie Kaas desuden kastet sig ud i helt nyt design i samarbejde med flere designere og illustrator Marie Willumsen.
Jeg synes at de har ramt rigtig godt med det nye stramme nordiske design og de gamle smukke gengangere.
De nye skamler kunne meget vel kandidere til skrivbordsskammel på tøsernes kommende værelser og bordfolket til blyanter og dims er et must have til pigeværelserne.
Selv skal jeg have fat i gavemærkerne som er tegnet af Marie Willumsen, de er lige så tilpas julede at alle kan være med.

Sengetøjet med kække knægte på vil passe rigtig fint til lillebror. Det er også tegnet og designet af Marie Willumsen. 

Lille spejl på væggen der

Jeg er faldet fuldstændig for de fineste spejle fra det danske firma EO. Jeg kan forestille mig dem flere steder i vore nye hus men tænker især at pindeisen vil passe så fint ind i vores kommende entre/garderobe. Spejlet har en rigtig god størrelse så man rent faktisk kan se sig selv, uden det virker dominerende (altså spejlet og ikke spejlbilledet). Jeg har allerede hørt en lille fugl synge om at de kommer til salg hos decorateshop, både de fysiske butikker og på nettet.
Ballonerne vil passe så fint ind på mellemstemusens kommende værelse hvor hun ønsker sig en blomstereng, vi må se hvordan det kan løses, men tænker ballonerne kan være med til at give en fornemmelse af jord/himmel. Efter to dage på designtrade kan jeg slet ikke vente med at komme igang med indretningen af mit drømmehus! Jeg glæder mig til at kunne tage jer med rundt og vise hvad vi finder på!

Designtrade 2014

Jeg er på vej til endnu en spændende dag på Designtrade 2014 i Bella centeret. Jeg var afsted hele eftermiddagen igår og fik set en masse smukke, sjove og spændende nyheder. Jeg var overvældet af farver og indtryk da jeg kom hjem igår og gik kold på fifaen inden kl 21.00.
Idag skal jeg mødes med en masse søde damer, se nærmere på nogen af de ting jeg skimmede igår og snakke med flere dygtige designere og producenter. I sidste uge på Formland blev jeg fanget af Blå og Guld. I går på Designtrade var det Pastel og natur der fangede min opmærksomhed. Jeg er sikker på det bliver et smukt år og jeg glæder mig til de næste dage at vise jer nogen mærker som især fangede min interesse.

Spis kage for en god sag

Jeg er netop blevet opmærksom på et virkelig fint arrangement næste lørdag den 30. august. Desværre er jeg forhindret i at deltage men vil da opfordre på det kraftigste til at købe en billet og spise lækre kager for en god sag.
Esra fra bloggen 2verdener har samlet toppen af danske madbloggere til at bage og kreere lækkerier til dagen. Salget fra billetterne går ubeskåret til Palestinas krigsramte børn.
Jeg læste om arrangementet hos Ditte fra The food club, her kan du læse mere om dagen og finde links til de andre deltagende madbloggere. Ditte skriver at hun medbringer nedenstående cookies, arhmen altså hvor mine tænder løber i vand! Spis en ekstra kage for mig!

Billedet har jeg lånt fra The foof Club

Skrivebord dæk dig

3 gange så meget plads giver 3 gange så mange indretningsmuligheder. Lige nu har vi det mindste skrivebord man kunne opdrive i IKEA, der er altså ikke meget plads når man sidder to ved siden af hinanden. I vores nye hus skal vi have et stort skrivebord hvor der både er plads til rod, krea, computere, børn og lektier. Og så skal der være plads til smuk og inspirerende lir. Skrivebordslir. Jeg elsker det!
Forleden da jeg søgte efter flamingotapedispensere faldt jeg over en fin shop fra England. Og her til morgen viste Kristina (myhouseins/labdecor) den smukkeste brevvægt frem. Smukke ting man bliver glad af, smukke ting der kan inspirere, smukke ting som gør hjemmet smukkere.
Jeg har i forvejen fine ting som jeg bl.a. har købt i smukt brugt. Fine glasskrin til yndlingspennene, teakbrevordner, fransk blomsteropsats til sakse. Og jeg er sikker på at disse sager vil pynte fint sammen med.