1,2,3 husejer

Så gik det pludselig stærkt. Fredag var vi på tur til midtsjælland for at se på nogen huse vi have fundet i vores desperate søgen på nettet. Vi skulle se flere som vi ikke havde den store tiltro til og et som vi var vilde med men hvor ejendomsmægler havde sagt at det var ikke sikkert det stadig var til salg fredag. Vi drog afsted og kiggede, fornemmede, grinte, korsede os, så muligheder og umuligheder. Vi ankom til Sorø og byen tog os med storm fra første blik. Vi skulle se to huse i Sorø, et hvor K3 fyldte lige så meget som den samlede Danske Grundlov og et hvor K3 skulle søges med lup. Det første var spændende og havde den perfekte beliggenhed i forhold til byen, søen og stemningen. Men vi skulle kaste 6 cifret beløb efter det over længere tid og i mellemtiden ville vi ikke kunne bo der.
Det andet hus ligger perfekt i forhold til skole, dagligdagsindkøb, station og skov, 2 km fra Sorø bymidte. Da vi trådte ind i haven vidste vi at vi havde fundet det rigtige sted! Det var i sandhed kærlighed ved første blik. Vi nød fremvisningen, snakkede med bank, forældre, hinanden og bank. Bød, rystede, sitrede, sagde farvel og drog afsted i spænding. 20 minutter senere ringede mægler og fortalte at sælger havde besluttet sig for at sælge til os. Så igår var vi afsted igen for at se det en gang mere, møde sælger, vi frem til børnene og sætte to underskrifter. Sikken en vild følelse! Vi har fundet vores hus, huset hvor vi skal tilbringe de næste mange mange år. Huset hvor vores børn skal vokse op, blive store, teenagere og voksne. Jeg glæder mig til at indrette, udrette og gøre det til vores. Der er plads til alt det vi ønsker bortset fra en familie mere, men så må vi bare gøre det hårde benarbejde for at få overtalt vores bofællesskabsvenner til at købe huset i baghaven!