Mit univers

Jeg er så spændt, glad, nervøs og en lille smule meget lykkelig. Jeg har fået en prøve på noget jeg har lavet, og i sidste uge sendte jeg den endelige ordre afsted og afventer nu at produktionen er færdig og posten banker på med store pakker til mig.
Jeg har malet, trykt og designet planeter som kan bruges til en masse. Jeg nævner i flæng bordskåner, skærebræt, serveringsfad, stillebensbrik, pynt-til-væggen og sikkert en masse mere.
Efter de malede planeter er scannet ind har jeg fået uvurderlig hjælp fra min veninde Nola til alt det computerrelaterede. Endnu engang må jeg bøje mig i støvet og udbringe en skål for alt det fantastiske blogland kan føre med sig!
Så snart planeterne lander på adressen kommer de til salg via min lille webshop. De kommer i fire smukke farver, i to forskellige størrelser.
Jeg håber at vil tage godt imod dem, og glæder mig til at se hvor de lander henne.

16 comments / Add your comment below

  1. Tak sødeste Kristina! Du er da selvskrevet til at skulle modtage en 🙂 Jeg har haft dig rigtig meget i tankerne under produktionen 🙂

  2. Tak Christina, kan godt nok ikke vente meget længere til at have dem alle sammen så jeg også får lov til at se farverne live, det er jo noget helt andet end på Computeren!

Skriv et svar