K

K– for Kaos. Det er vinterferie, så skal man jo slappe af. Når jeg beordres afslapning så er det at energien kommer væltende og alle ideerne står på stribe og venter. Jeg har længe været i tvivl om storemusens værelse matchede hendes behov. Og jeg/vi blev enige om at de 6 m2 hun har til at boltre sig på ikke var udnyttet godt nok, når de skal rumme en pige på 7,5 år som både vil være kreativ, danse, lege med dukker, læse, hygge, holde fester og slappe af. Så vi rystede posen og smed det hele ud. Næsten da, for tak for hjælpen på instagram og facebook med at overtage de møbler vi ikke længere kunne finde plads til. Igår flyttede vi alle hendes sager ind på lillesøsters 6 m2 og gik igang med at indrette. Vi gik fra MEGA kaos til storpige værelse på 5 timer. Storemusen har nu fået et værelse med masser af opbevaring, stort skrivebord og gulvplads til at danse på. Alle sagerne er købt i IKEA for hvis der er noget de kan så er det at levere smarte billige løsninger, så kan vi selv tilføje gak og gøgl og jeg bliver knap så ked hvis det skal laves om igen om 2 år.

8 comments / Add your comment below

Skriv et svar