Så gik den dag…

Det har været en af de lørdage hvor klokken pludselig er 20.15 og jeg bliver vækket af min mand efter at have puttet lillebror. Hvor blev dagen lige af? Jooo, vi har da nået en masse, og så alligevel intet.
I fredags fyldte lillebor 11 mdr. Hvad skete der så lige der! Igen kan jeg skrive, jooo, vi har da nået en masse og så alligevel intet. Hvor bliver tiden af? Jeg synes ellers vi er gode til at planlægge, give plads og give ro til at opleve, nyde, holde fri osv. men tiden forsvinder ud i den blå luft og den kommer ikke tilbage. Jeg tror at februar skal dedikeres til at mærke NU’et. Jeg vil føle hele måneden, suge den ind og opleve alt hvad der sker. Jeg vil glædes over småting og ikke lade mig slå ud af ubetydeligheder. Jeg vil give mig selv ro til at “spilde tiden” sammen med mine unger og så vil jeg omfavne hvad der kommer ud af det.
Men først skal vi lige slutte januar af med en af de uger hvor vi har planlagt 1,5 time sammen tirsdag aften hvor ingen af os skal noget. På fredag åbner dørene, som tidligere skrevet, til AOH messen og jeg er med. Jeg skal baaaare lige have mine sager færdige og opfinde den dybe tallerken sammen med Anne fra Krittewitt inden vi byder jer velkommen i Rødovre. Så for nu, ud med navlepilleri og selvmedlidenhed og ind med turbo-jet-jeg-kan-en-masse-energi.

Efter jeg blev vækket til aften fik jeg malet og trykt lidt, det er så skønt at have opdaget en ny dimension til mine tryk gennem ecolinefarverne. Jeg nyder at sidde med de tynde farver og lade uforudsigeligeheden råde. Det eneste jeg helt kan bestemme er hvilket tryk jeg ligger over de små planeter. Det er sjovt at se hvor meget billedet ændre sig når jeg trykker hen over. På billederne under viser jeg en helt grå måne før og efter neonkoral tryk.

6 comments / Add your comment below

Skriv et svar